guldulv

Guldulven er et mellemstort medlem af hundefamilien. Den blev tidligere regnet for en del af guldsjakalen (Canis aureus), men et studie publiceret i 2015 påviste, at den er tættere på grå ulv og prærieulv end på guldsjakalen. Derfor blev den splittet ud som en selvstændig art (Canis lupaster).

Hvor guldsjakalen er udbredt i Europa, Mellemøsten og Asien, lever guldulven i Afrika. Den er vidt udbredt i det nordlige og nordøstlige Afrika fra Senegal og Marokko i vest til Egypten, Etiopien og Somalia i øst og det nordlige Tanzania i syd. Den findes bl.a. i savanneområder, Sahel-halvørkenen, Saharaørkenen (på nær de allertørreste dele) og bjerge i op til 3.800 meters højde (Bale Mountains i Etiopien).

Guldsjakalen har en vægt på 6-15 kg, en hoved-og-kropslængde på 82-89 cm, en halelængde på 29-35 cm og en ørelængde på 10-12 cm.

Som sjakalerne er guldulven en omnivor (altæder), der lever af en alsidig blanding af byttedyr, den selv nedlægger, ådsler og plantekost såsom frugt, frø og græs. Den æder invertebrater som myrer, gødningsbiller, græshopper, skorpioner og snegle, men over 60% af føden består af vertebrater. Den kan nedlægge gnavere, harer, gazeller, øgler, slanger og fugle (op til flamingoer i størrelse) og udnytte ådsler af store planteædere såsom gnu, zebra og afrikansk bøffel.

Guldulven lever i langvarige parforhold. Parret er fælles om at forsvare et territorium, kan jage sammen og deler føden. Hannen fodrer hunnen under drægtigheds- og dieperioden, og faren såvel som afkom fra tidligere kuld hjælper til med at fodre og vogte det hvalpene.

I Serengeti (Tanzania) har man registreret en maximal levetid for guldulven på 14 år.