Formueskat er en skat på værdien af en persons nettoformue, dvs. værdien af aktiver som ejerboliger, aktier og andre værdipapirer, personligt ejede virksomheder, indestående på bankkonti osv. fratrukket værdien af al gæld.

Danmark havde en formueskat i årene 1903 til 1996. Det er politisk omstridt, hvorvidt der igen bør indføres en dansk formueskat.

Formueskat i Danmark 1903-1996

I Danmark blev en årlig formueskat indført sammen med indkomstskatten ved en grundlæggende skattereform i 1903.

Både beløbsgrænser og selve skattesatserne blev ændret adskillige gange i de efterfølgende årtier.

I en del perioder var den danske formueskat progressiv. Ved en ændring i 1980 blev skattesatsen fastsat til 2,2 % for formuer over 1 million kroner. Der var dog særlige nedslag for en række erhvervsaktiver.

Skatten blev senere nedsat til 1 % med virkning fra 1991. I forbindelse med et forlig om finansloven for 1996 blev formueskatten sænket til 0,7 % i dette år og helt afskaffet fra og med 1997.

Formueskat i andre lande

Formueskat har også været opkrævet i en række andre lande. Ligesom i Danmark er skatten imidlertid blevet afskaffet i en del tilfælde siden 1990.

I 2025 havde tre europæiske lande en formueskat, nemlig Norge, Spanien og Schweiz.

I nogle andre lande findes en delvis formuebeskatning i form af en løbende skat på værdien af nogle, men ikke alle formuekomponenter. I andre lande, eksempelvis Holland, er beskatningen af kapitalindkomst indrettet, så den reelt i vidt omfang fungerer som en formueskat. Hovedprincippet er, at man opgør værdien af nettoformuen og beskatter en officielt fastsat forrentning heraf med en indkomstskattesats. Man beskatter altså ikke den faktiske kapitalindkomst, men et skøn herfor, som afhænger direkte af formuens størrelse.

Virkningerne af formueskat

Minder om skat på kapitalindkomst

Fra et skatteøkonomisk synspunkt bør formuebeskatning ses i sammenhæng med beskatningen af kapitalindkomst, altså afkastet (forrentningen) af en persons formue. De to former for skat minder meget om hinanden. Opnår man eksempelvis et afkast på 10 % af sin formue i et år, og dette afkast indkomstbeskattes med en skattesats på 25 %, bliver skattebetalingen for skatteyderen den samme, som hvis vedkommende i stedet var blevet pålagt en direkte formueskat på 2,5 % af den samlede formue.

Afvejning mellem samfundsøkonomisk effektivitet og fordeling

Dermed er virkningerne af en formueskat overordnet sammenlignelige med virkningerne af en skat på kapitalindkomst.

Begge skatter kan tænkes at gøre det mindre attraktivt at spare op (akkumulere formue) for dem, der skal betale skatten. Alternativt kan de eventuelt tilskynde skatteyderne til i højere grad at flytte deres opsparing til aktiver, der beskattes lavere eller flytte dem til udlandet. Dermed medfører begge skatter ligesom de allerfleste andre skatter en forvridning, idet de påvirker skatteydernes adfærd.

Samtidig kan begge skatter anvendes til at opfylde de ønsker til fordelingen af befolkningens økonomiske resurser, som der politisk måtte være ønske om.

I praksis vil især en formueskat ofte have et væsentligt bundfradrag, så den kun betales af den mest velstillede del af befolkningen. Der er dermed tale om en afvejning mellem hensyn til samfundsøkonomisk effektivitet og til fordeling, på samme måde som det er tilfældet for de fleste andre skatter.

Forskelle til kapitalindkomstskat

Selvom formueskat og kapitalindkomstskat hænger snævert sammen, er der også nogle forskelle på de to. Kapitalindkomstskat forsøger normalt at beskatte et faktisk indtjent afkast, mens formueskatten kan siges at beskatte et gennemsnitligt (forventet) afkast. Den sidstnævnte tilgang kan opfattes som urimelig, hvis den faktiske indtjening af en formue i et år adskiller sig kraftigt fra det afkast, der indirekte kan siges at være forudsat i en formueskat. Omvendt peger nogle skatteforskere på, at en formueskat kan motivere til at sikre et ekstra højt afkast, fordi merafkastet vil være ubeskattet.

Forskellig beskatning i praksis

I praksis er beskatningen af forskellige former for kapitalafkast ofte meget uensartet. Eksempelvis er kapitalgevinster (stigninger i aktivernes værdi) og afkast af ejerboliger i mange lande beskattet lempeligt eller slet ikke i forhold til anden kapitalindkomst. I sådanne tilfælde kan en formueskat sikre en mere ensartet beskatning af forskellige former for opsparing, hvis værdierne, der indgår i formuen, er opgjort korrekt. Værdiansættelsen kan imidlertid være et selvstændigt administrativt problem. Samtidig kan betaling af formueskatten i nogle tilfælde medføre likviditetsproblemer, hvis aktiverne kun vanskeligt kan omsættes.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig