Døllebajonet fra begyndelsen af 1700-tallet. Rørstumpen nederst, døllen, gjorde det muligt at montere bajonetten for enden af musketten, så man samtidig kunne lade og afskyde våbnet. Nationalmuseet. Mus.nr. B 1297.
Døllebajonet, ca. 1710
Af .
Licens: Nationalmuseet

En bajonet er en klinge til montering på et gevær, så dette kan anvendes som stikvåben i nærkamp. Bajonettens værdi i kamp er reduceret i takt med geværets videreudvikling. Siden 2. Verdenskrig har man lagt større og større vægt på at kunne anvende bajonetten alsidigt som kniv.

Faktaboks

Etymologi

Af fransk baionette, efter den franske by Bayonne.

Bajonetten var oprindelig, dvs. fra ca. 1620, et nødværgevåben til vildsvinejagt; senere en kniv eller hirschfænger med et greb udformet således, at det kunne sættes i et geværløb, en såkaldt spunsbajonet. Udrustet på denne måde med et enkeltskuds forladegevær fik en jæger et middel, hvormed det var muligt at holde et anskudt vildsvin på afstand. Spunsbajonetten blev indført i den danske hær ca. 1685. Fra slutningen af 1690'erne blev den afløst af døllebajonetten, der blev sat uden på geværløbet, hvilket gav mulighed for at skyde og genlade med påsat bajonet. Med indførelsen af døllebajonetten udgik fodfolkspiken, da et gevær med påsat bajonet gav fodfolket mulighed for at modstå et overraskende angreb under genladning af forladegeværet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig