animisme

Animistisk motiv af ikke-menneskelige personer (elverfolk) i disen

Älvalek

Af August Malmström, 1866 (foto: Cecilia Heisser / Nationalmuseum, Stockholm).

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Animisme er en antropologisk og religionsvidenskabelig betegnelse for den verdensforståelse, at dyr, planter, sten, landskaber, genstande og andre fænomener kan opfattes som personer.

Faktaboks

Etymologi: Ordet animisme kommer af anima (latin), der bl.a. kan betyde ”sjæl”, ”liv”, ”ånde” og ”luft”
Også kendt som: ’primitiv religion' (tidligere betegnelse), åndetro

Animisme er ikke begrænset til før-moderne kulturer, men er også en levende tradition for hundreder af millioner mennesker i det 21. århundrede, især i Asien, Afrika og Sydamerika. I dag praktiseres animisme fx stadig af en række oprindelige folk og inden for japansk shinto, indisk hinduisme og afroamerikanske religioner, bl.a. candomblé og umbanda.

Endvidere præger animistiske temaer en stor del af den globale populærkultur. Fra Disneys omfangsrige univers af dyrepersoner til vidt udbredte fortællinger af bl.a. J.R.R. Tolkien og C.S. Lewis til en bred vifte af animationsfilm og digitale spil, hvor fx talende dyr, bevidste træer, elverfolk og trolde er tilbagevendende skikkelser i et ikke-menneskeligt persongalleri.

Udbredelse

Karakteristisk animistiske hybrid-figur (tidlig elamitisk kultur, ca. 3100-2900 f.v.t.)

Metropolitan Museum of Art.

Licens: Public domain

Animisme er en verdensforståelse, der formentlig har været udbredt overalt siden jægerstenalderen og bondestenalderen. Billedsprog og artefakter fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen kan ofte tolkes animistisk, og oldtidens urbaniserede kulturer vidner om en udbredelse på tværs af samfundstyper, fx i græsk-romersk kultur.

Græsk-romersk animisme

Ikke-menneskelige havfolk er hyppige i antikkens græske tradition, her såkaldte tritoner og nereider i et motiv fra renæssancen

Tritoner og nereider

Af Piero di Cosimo, 1500 (foto: Ciaroni; Altomani Collection).

Licens: CC BY SA 3.0

Digtet Theogonien af oldtidsdigteren Hesiod (8. årh. f.v.t.) beretter om tusindvis af ånder og guder. Filosoffen Thales bedyrer, at ”alt er fuldt af guder”, og Heraklit byder rejsende velkommen i sit køkken med ordene: "Vær ikke bange, selv her er der guder til stede."

Sokrates er skeptisk over for visse mytologiske væsner, men holder sig til traditionen, da han i Platon-dialogen Phaidros foreslår en bøn til stedbundne guder: "Kære Pan og alle I andre guder på stedet her! Skænk mig at blive skøn indefra, og at mit ydre liv må stemme overens med mit indre."

Landskaber, åer, floder, bjerge og marker opfattes som hjemsteder for guder eller ånder, hvis venskab man tilstræber. Den tyske ekspert i græsk kult og myte Walter Burkert (1931-2015) konstaterer, at antallet af guder i antikkens Grækenland er "ubegrænset og uoverskueligt".

Denne uoverskuelige mængde af guder genfinder man hos antikkens førkristne romere. I den fragmentarisk bevarede roman, vi kender som Satyricon, skriver den romerske forfatter Petronius (1. årh. e.v.t.): ”Det vrimler med guder på disse kanter.” Den norsk-nederlandske teolog William Brede Kristensen (1867-1953) konstaterer, at antikkens Rom også er hjemsted for en stor mangfoldighed af dii minores (mindre guder), der anskues som "levende, magtfulde væsner”.

Europæisk almue-animisme

Nissen fylder meget i folkemindesamlernes beretninger, her i en velkendt skikkelse

Nissen i Tirup fodrer den hvide hoppe

Af Johan Thomas Lundbye (stylografi, 1842) Statens Museum for Kunst.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Trods religionsskiftet og den institutionaliserede kirkes etablering i middelalderen forbliver animisme udbredt i Europas landlige regioner frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Åndelige ”konger” over slanger, ulve, hjorte og ulve var fx stadig udbredt blandt polske bønder ifølge, da den den østrigsk-amerikanske antropolog Robert Lowie (1883-1957) besøgte dem, og på ”sand animistisk vis” knyttede man ånder til huse og vand.

Beslægtede iagttagelser gøres af den danske folkemindesamler Evald Tang Kristensen:

”Fra gammel tid har vor almue haft den forestilling, at alt i naturen havde liv og så at sige var beåndet. Naturkræfterne var kun udtryk for naturåndernes virksomhed og magt. Dette er ægte hedensk. Disse forestillinger lever til dels endnu.”

Edward Burnett Tylor og kultur-evolutionismen

Den engelske antropolog Edward Burnett Tylor introducerer i 1871 den klassiske animisme-definition som en ”lære om åndelige væsner” og en ”tro” på, at alting har en ”sjæl”. Ifølge Tylor tror oprindelige folk, at det er afdøde slægtninges sjæle, de ser i drømme, og den fejlslutning er en ”nøgle” til forståelsen af animisme, der blot er ”absurd” og ”meningsløs ceremoni”.

Tylor er stærkt præget af kultur-evolutionismen, ifølge hvilke den vestlige civilisation befinder sig på det højeste og mest oplyste stadie i verdenshistoriens fremadskridende udvikling, mens oprindelige folk og animister befinder sig på ”det laveste kulturniveau”.

Bronisław Malinowski og de indfødtes ’point of view’

Bronislaw Malinowski sammen med indfødte på Trobriand Øerne, 1917-18

Foto: formentlig Billy Hancock, 1917-18.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Den polsk-britiske antropolog Bronisław Malinowski indvarsler et skifte i synet på oprindelige folk i begyndelsen af 1920’erne. På baggrund af sit feltarbejde på Trobriand Øerne søger han at ”begribe de indfødtes point of view”.

Malinowski har dog en paternalistisk tilgangsvinkel til oprindelige folk, men med tiden tilstræber antropologer et mere uforudindtaget feltarbejde, der ændrer synet på animisme.

Alfred Irving Hallowell og andre-end-menneskelige personer

Ojibwa-høvding, oprindeligt nordamerikansk folk, der inspirerede antropologen Irving Hallowell til betegnelsen 'andre-end-menneskelige personer' som mere præcist alternativ til 'ånder' og 'overnaturlige væsner'

Farvelagt litografi af ojibwa-høvdingn No-tin

Af Efter C.B. King (1842).

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Den amerikanske antropolog Alfred Irving Hallowell (1892-1974) er af den overbevisning, at en vestlig forsker dybest set er afskåret fra en objektiv erkendelse af radikalt anderledes verdensforståelser, fordi forskerens tilstræbte objektivitet allerede er indlejret i Vestens ”kulturelle subjektivitet”. Problemet illustreres bl.a. af ojibwa-folkets sproglighed, der er principielt uforenelig med vestlige opfattelser af, hvad det vil sige at være en person.

Ifølge Hallowell er personhed og bevidsthed ikke eksklusivt menneskelige egenskaber, men er flydende egenskaber i animistiske verdensforståelser, hvor fx dyr, planter, landskaber, genstande og andre fænomener kan opfattes som personer.

I 1960 konstruerer Hallowell betegnelsen ”andre-end-menneskelige personer” (other-than-human persons) for at understrege personbegrebets spændvidde.

Graham Harvey og ny animisme (New Animism)

De seneste årtiers antropologi og religionsforskning har problematiseret Tylors opfattelse af animisme som ’åndetro’, fordi vestlige filosofiske og teologiske betydninger af begreber som ”ånd” og ”tro” fortegner de radikalt anderledes begreber og sprogligheder, der er udbredt blandt oprindelige folk med en animistisk verdensforståelse. I stedet for ”tro” taler man fx mere om en animistisk ”måde at være i verden på”.

I 2005 formulerede den engelske antropolog Graham Harvey (f. 1959) en ny animisme-definition (også kaldet New Animism), der tager afsæt i, at personhed og bevidsthed ikke er eksklusivt menneskelige egenskaber, og at sociale relationer er et mere-end-menneskeligt omdrejningspunkt:

”Animister er mennesker, der anerkender, at verden er fuld af personer, hvoraf kun nogle er mennesker, og at livet altid leves i relationer til andre. Animisme udleves på forskellige måder, der alle handler om at lære at agere respektfuldt (omsorgsfuldt og konstruktivt) over for og iblandt andre personer. Personer, der er væsner snarere end objekter, er bevidste og sociale over for andre (selv om de ikke altid er omgængelige).”

Den ontologiske vending

En række antropologer har i de senere år slået til lyd for en ny metodologi, Den ontologiske vending, der i erkendelsen af radikale usammenligneligheder foreslår at anskue animistiske verdensforståelser som et udtryk for mangfoldige verdener frem for mangfoldige verdensbilleder.

Kritikere indvender, at man derved opstiller nye usammenlignelige skel, som umuliggør forståelse og kommunikation på tværs af ’verdener’, mens andre anfører, at det undgås ved at forstå verdenerne som ”overlappende”.

Animisme i en epoke med globale naturkriser

I animistiske verdensforståelser er personhed og bevidsthed ikke eksklusivt menneskelige egenskaber, og guder eller ånder kan være planter og dyr iboende, f.eks. denne maya-majsgud, ca. 600-900 e.v.t.

Majsgud eller majsånd, ca. 600-900 e.v.t.

Af Metropolitan Museum of Art.

Licens: Public domain

Animisme er karakteriseret af flydende og forskydelige overgange mellem begrebspar som fx personer/ikke-personer, mennesker/dyr og kultur/natur, hvilket fageksperter inden for forskellige fag karakteriserer forskelligt. Harry Garuba (f. 1958), der er ekspert i afrikansk litteratur, betegner dem fx som ”elastiske”, filosoffen Charles Taylor (f. 1931) som ”porøse”, og arkæologen Jean Clottes (f. 1933) som ”permeable”.

Animisme har inspireret til nytænkning om menneskets naturrelationer i en tid, hvor klimakrisen og biodiversitetskrisen problematiserer udnyttelsen af Jordens ressourcer. Flere tænkere anfører, at vestlige modsætningspar som kultur/natur og person/ikke-person distancerer mennesket fra omverdenen og de øvrige arter, mens animistiske personrelationer til de(t) ikke-menneskelige kan anspore hensynsfuldhed.

Den amerikanske videnskabsfilosof Donna Haraway reflekterer fx over det moderne fravær af animistiske person-relationer som en medvirkende årsagsfaktor bag naturkriserne. Haraway karakteriserer animisme som "et betydningsfuldt forslag til at gentænke relationer, perspektiv, proces og virkelighed" ved at overskride klassiske modsætningspar som fx dyr/menneske.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Animisme

Rune Engelbreth Larsen

Forfatter, cand.mag., Aarhus Universitet