Turku

Slottet Turun Linna (Åbo slott) blev anlagt ca. 1300 og udbyggedes til et af Nordens største slotte; det rummer nu byens historiske museum. Domkirken, en af Finlands ældste stenkirker, stammer ligeledes fra slutningen af 1200-t.; den treskibede bygning med det kraftige tårn fik basilikaform i 1400-t. Omkring kirken er der endnu rester af den enetages træhusby, der planlagdes af C.L. Engel efter en storbrand i 1827. Branden ødelagde tre fjerdedele af byen. I 1900-t. har Erik Bryggman og Alvar Aalto opført markante bygninger i Turku. Kunstmuseet (1904) har en betydelig samling af især finsk kunst; der findes endvidere Sibeliusmuseum og museum for Wainö Aaltonen, åbnet 1967.

Byen opstod i 1200-t. som handelsplads ved Aurajokis bredder halvanden kilometer fra bispesædet Koroinen. I 1300 flyttedes bispesædet til byen, da domkirken indviedes; samtidig opførtes fæstningen ved Aurajokis munding. I takt med den svenske ekspansion i øst voksede Turkus betydning som administrationscenter i Finland. Derfor var byen særlig udsat for såvel indre som ydre konflikter. Turku hærgedes af novgoroderne i 1318, af danskerne i 1509. I 1599 iværksatte hertug Karl her et blodbad mod de finner, der var forblevet tro mod kong Sigismund, og 1713-21 og 1742-43 var byen besat af russerne. I slutningen af 1700-t. blomstrede Turku økonomisk og ikke mindst kulturelt omkring universitetet, Åbo Akademi, oprettet i 1640. Men efter at Finland var blevet afstået til Rusland i 1809, besluttedes det i 1812 at gøre Helsinki, der ikke havde så nære forbindelser til Sverige, til ny hovedstad. En efter en mistede Turku sine institutioner, og efter branden i 1827 flyttede også universitetet til den nye hovedstad. Først da øget eksport i slutningen af 1800-t. skabte nye forudsætninger for såvel havnen som en stor værftsindustri, blomstrede byen atter op. Turku blev igen universitetsby i 1918, da et svensk universitet åbnede under det gamle navn Åbo Akademi, og i 1920 oprettedes det finske Turkus Universitet.