Thomas Boberg er en dansk forfatter. Han arbejder med både lyrik og prosa, og særligt rejsebeskrivelser står centralt i forfatterskabet. Bobergs tekster er ofte funderet i egne oplevelser, der bliver forvandlet til skrift og kommer til at stå et sted mellem autofiktion og fiktion.
Der er to bærende spor i forfatterskabet: en række større bøger, der har rejsen eller mødet med andre mennesker som omdrejningspunkt, samt en lang række digtsamlinger.
Bobergs forfatterskab er rundet af en kosmopolit, der gang på gang tror, at det næste opbrud vil føre noget godt med sig.
Som det hedder i første linje digtet "Vand" fra samlingen Livsstil (2005):
"I den næste by er alle døre åbne".
Men digtet slutter symptomatisk nok med konstateringen:
"I den næste by er alting løgn på ny".
Hvor prægnant den erkendelse er fremgår af prosasamlingen I den næste by, der har undertitlen Rejseminder (2012).
Spændingen mellem optimisme og pessimisme, mellem virkelighed og drøm, mellem håb og fortvivlelse er karakteristisk for Bobergs udgivelser. Den ligger i rejsebøger som Invitation til at rejse. Rejseminder (2003) og Africana.
Thomas Bobergs udgivelser er altid forankret i forfatterens egne oplevelser, som forvandles i det kunstneriske arbejde. Men Bobergs autofiktioner er fuld af digteriske visioner, så selv om tonen kan forekomme såre realistisk, skal læseren ikke regne med, at fremstillingen afspejler virkeligheden 1:1.
Rejseroman (2019), der er en broget skildring af en verdensdel, som forfatteren oplever som den vestlige verdens losseplads. Menneskehedens vugge stod i Afrika, men kontinentet kan også ende med at blive verdens ende.
Bobergs første store rejseskildring kom i 1996 med Sølvtråden, der udspiller sig i to verdensdele, dels i Latinamerika, hvor forfatteren boede i flere år, dels i Afrika hvor han som ung mand rejste rundt i en periode.
Americas (1999) er baseret på flere års rejser i såvel Latinamerika som USA og en del af teksterne handler også om indre rejser via eksperimenter med euforiserende stoffer.
Det forhold er vigtigt, når man læser romanen Insula (2024), som afstedkom en retssag i og med at en borger på den anonymiserede ø, som fortællingen udspiller sig på, og som mange vil kunne genkende som Fejø. DENNE SÆTNING ER UFULDSTÆNDIG.
Akkurat som i romanen om Afrika benytter Boberg sig af flere genrer i Insula, idet den har både digte, gedigen realisme, kapitler hvor fortælleren lader andre mennesker berette, ligesom der er kapitler fra det familiære rum, hvor fortælleren har herlige samtaler med sin søn, eller kapitler der viser, at livet med hustruen har sine op- og nedture.
Naturen spiller en afgørende rolle: den er både tæmmet i det høj-industrialiserede landbrug og dog vokser naturen vildt så den overskrider kulturens grænser. Bobergs roman er en original klimaroman, der ikke idylliserer naturen.
Insula er lidt af rodekasse, og det er meningen. Den skildrer passioneret, hvor svært det er at flytte til en ø og blive integreret i et lille lokalsamfund. Samtidig skal man være varsom med at gøre fortælleren til et sandhedsvidne. Han er vendt tilbage til Danmark efter at have levet mange år i udlandet. Men dermed ophører følelsen af hjemløshed ikke.
Thomas Bobergs digtsamlinger er mærket af et overrumplende, originalt billedsprog med modernismens klassiske spørgsmål om jegets muligheder for eksistens, opbrud og forvandling, bl.a. i Hvid glød (1986), Vor tids historie (1989) og Vandbærere (1993). Senere i forfatterskabet bliver tonen morbid, ikke mindst når der skrives om Danmark og den kultur, som Boberg på godt og ondt er bærer af.
Rastløsheden og hjemløsheden varieres i digtsamlingen En stående aftale (2002), mens sortsyn og civilisationskritik præger digtene i Livsstil (2005). De er siden blevet fulgt af digtsamlingerne Gæstebogen (2007), Boothill (2009), trilogien Hesteæderne (2010, 2011 og 2015) samt novellesamlingen Under uret (2006).
I 2014 udkom digtsamlingen Fantombillede, et selvportræt af digteren som turist, som samtalepartner for døde digtere, som kapitalist i kærligheden, som drømmer, som selvterapeut – som digter.
Thomas Boberg har bl.a. boet i Barcelona i fem år, senere i Peru. Han har modtaget flere arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond og blev i 2001 tildelt Kunstfondens livsvarige ydelse. Desuden er han bl.a. blevet tildelt Johannes Ewalds Legat, Morten Nielsens Mindelegat, Otto Gelsted-prisen og i 2012 Det Danske Akademis store pris.
Millioner er på gaden i Irans hovedstad Teheran til et begravelsesoptog for den afdøde Øverste Leder Ali Khamenei, der blev dræbt i et amerikansk-israelsk missilangreb 28. februar 2026.
TEMA | Tour de France, verdens største og mest betydningsfulde cykelløb, begynder den 4. juli. Danske Jonas Vingegaard og slovenske Tadej Pogačar er favoritter til at vinde løbet.
TEMA | Den 4. juli 2026 er det 250 år siden, at de 13 britiske kolonier i Nordamerika erklærede sig uafhængige af Storbritannien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.