Kort over Svendborg Kommune
Af .
Svendborg Kommunes våben
Af .

Sydligst på Fyn ligger Svendborg Kommune, som også indbefatter øerne Tåsinge, Thurø, Drejø, Hjortø og flere mindre øer og holme. Kommunen er karakteriseret ved sin lange kyststrækning ud mod Storebælt og Det Sydfynske Øhav, som har spillet en afgørende rolle for områdets udvikling, der i høj grad har haft med søfarten at gøre.

Faktaboks

Areal
415,4 km²
Højeste punkt
113,3 m.o.h. (Højbjerg)
Kystlinje
182 km
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Svendborg
Antal sogne
28
Indbyggertal 1950
50.048 personer
Indbyggertal 1980
53.143 personer
Indbyggertal
60.001 personer (2025)
Befolkningstæthed i kommunen
144,4 personer/km² (2025)
Befolkningstæthed i Danmark
139,5 personer/km² (2025)
Gennemsnitsalder i kommunen
45 år (2025)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,6 år (2025)
Anslået middellevetid for 0-årige i kommunen
81,1 år (2024)
Anslået middellevetid for 0-årige i Danmark
81,5 år (2024)
Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
260.178 kr. (2023)
Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
279.600 kr. (2023)
Kommunal skatteprocent
26,3 % (2025)
Kommunal skatteprocent, gennemsnit for hele landet
25,07 % (2025)
Hjemmeside

svendborg.dk

Da den nye Svendborg Kommune i forbindelse med Strukturreformen blev en realitet den 1. januar 2007, var det en stor bykommune, der fusionerede med oplandets to nabokommuner, Gudme og Egebjerg.

Politisk blev det en svingkommune, hvor både Socialdemokratiet og Venstre i flere perioder har haft borgmesterposten. Kommunen satser på at bygge videre på Svendborgs stærke maritime traditioner på erhvervs- og uddannelsesområdet.

I 2010’erne voksede pendlingen fra Svendborg til andre kommuner, således at knap 40 % af de beskæftigede med bopæl i kommunen i 2023 pendlede på arbejde i andre kommuner – og med Odense Kommune som den primære destination. Erhvervsstrukturen er præget af en stor offentlig sektor med Svendborg Sygehus som den største enkelte arbejdsplads.

Befolkningen i Svendborg Kommune

Figur. Befolkningsudvikling 1970‑2025 samt fremskrivning til 2050 for Svendborg Kommune.
.

Den 1. januar 2025 boede der 60.001 personer i Svendborg Kommune. I 1971 var befolkningstallet 50.747, som altså er vokset med 18,2 % i perioden. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 forventes en stigning til 63.468 i 2050.

Det politiske landskab i Svendborg Kommune

Den nuværende Svendborg Kommune blev i forbindelse med Strukturreformen i 2007 skabt ved en sammenlægning af den daværende Svendborg Kommune med Gudme og Egebjerg Kommuner.

Der var på flere måder tale om en kommunesammenlægning, der levede op til reformens intentioner. Gennem sammenlægning af områdets købstadkommune og to mere landlige nabokommuner blev indbyggertallet den 1. januar 2007 på 58.714, hvilket var meget tæt på den gennemsnitlige størrelse for landets kommuner efter reformen.

Samtidig levede den nye Svendborg Kommune op til den overordnede målsætning om, at der skulle være sammenhængskraft; de tre kommuner var allerede delvis bundet sammen pendlings- og handelsmæssigt.

Endvidere betød regeringens »kattelem« til økommuner, at Ærø og Langeland Kommuner kunne forblive selvstændige mod at indgå et forpligtende kommunalt samarbejde med Svendborg Kommune. For perioden 2024-2027 er der en aftale mellem Svendborg og Ærø om natur- og miljøområdet, socialområdet og specialundervisning.

Det var en relativt stor kommune, der blev lagt sammen med forholdsvis små nabokommuner. Den oprindelige Svendborg Kommune leverede 74 % af indbyggerne til den nye kommune.

Selv om Svendborg blev den naturlige politiske hovedby i den nye kommune, kom den første borgmester ikke fra byen. Det blev Gudmes borgmester siden 2002, Lars Erik Hornemann (V), der som den første kunne kalde sig borgmester i den sammenlagte kommune. Efter det første valg efter de nye kommunegrænser i 2005 blev han den 1. januar 2006 formand for sammenlægningsudvalget og den 1. januar 2007 formelt borgmester i den nye kommune.

I Svendborg Kommune er Socialdemokratiet også i den nye kommune typisk større end Venstre ved folketingsvalg, men ved kommunalvalgene har det siden 2005 været mere åbent. I 2005 blev Venstre det største parti. Det skyldtes ikke mindst Venstrestemmer fra de to landkommuner.

Udslagsgivende blev Hornemanns mange personlige stemmer – han fik mere end tre gange så mange personlige stemmer som Socialdemokratiets borgmesterkandidat, svendborgenseren Flemming Madsen. Indbyggerne i den oprindelige Svendborg Kommune skulle dermed efter sammenlægningen ikke kun vænne sig til en borgmester fra Gudme, men også til en borgmester fra Venstre, idet byen havde haft socialdemokratisk ledelse uafbrudt siden 1954.

Ved at blande røde og blå kommuner blev styrkeforholdet mellem de to sider af det politiske spektrum mere lige, og magten har siden tippet frem og tilbage. Allerede efter valget i 2009 måtte Venstre afgive borgmesterposten til Socialdemokratiet og borgmester Curt Sørensen, for så at vinde den tilbage igen ved det følgende valg i 2013, hvor Lars Erik Hornemann generobrede borgmesterkontoret.

Ved det seneste valg i 2017 svingede pendulet så endnu en gang, således at socialdemokraten Bo Hansen siden den 1. januar 2018 har været borgmester. Bo Hansen, der fyldte 50 år i 2025, er uddannet lærer og har været medlem af kommunalbestyrelsen side 2010.

Til kommunalvalget i 2017 blev ikke færre end otte af de på det tidspunkt ni partier i Folketinget valgt ind i byrådet, mens ingen af de opstillede lokallister opnåede valg. Der har været tradition for, at mange af Folketingets partier er repræsenteret i byrådet, men fraværet af lokallister er et nyt fænomen. Eksempelvis har Tværsocialistisk Liste været repræsenteret helt frem til og med 2017. Også før kommunesammenlægningen var der i de tre kommuner socialistiske og græsrodsbaserede lokallister.

Ved kommunalvalgene i 2013 og 2017 har Dansk Folkeparti haft gode stemmetal. DF opnåede i 2013 hele fem pladser i byrådet, hvilket gjorde Svendborg Kommune til en af partiets højborge. Positionen blev bevaret efter valget i 2017, hvor DF erobrede fire mandater. I begge valgperioder har interne stridigheder i partiet imidlertid splittet gruppen, og Dansk Folkeparti har derfor i meget af tiden siden 2013 kun haft to medlemmer af byrådet.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Svendborg Kommune i 2009, 2013, 2017, 2021 og 2025*

2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 9 6 10 11 10
B. Radikale Venstre 0 1 2 2 1
C. Det Konservative Folkeparti 2 3 2 3 2
D. Nye Borgerlige - - - 0 0
F. Socialistisk Folkeparti 4 1 1 2 3
I. Liberal Alliance - 1 0 0 1
K. Kristendemokraterne - - - 0 -
M. Moderaterne - - - - -
O. Dansk Folkeparti 2 5 4 1 2
V. Venstre 10 6 6 7 5
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 1
Ø. Enhedslisten 1 4 3 3 4
Å. Alternativet - - 1 0 0
L. Svendborg Lokalliste - 1 0 - -
L. Sydfyns Borgerliste 0 - - - -
T. Tværsocialistisk Liste i Svendborg 1 1 0 0 -
I alt 29 29 29 29 29
Kvinder 9 9 8 9
Mænd 20 20 21 20
Stemmeprocent 70,3 % 76,2 % 74,8 % 70,1 % 73,3 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3, KMDVALG.DK SAMT VALG.DK

Bo Hansen kom ud af sin første borgmesterperiode med fremgang, da Socialdemokratiet ved kommunalvalget i november 2021 fik 11 ud af de 29 pladser i kommunalbestyrelsen. Mere end halvdelen – 6.332 – af partiets stemmer, var personlige stemmer på borgmesteren. Lokallisterne og Alternativet røg ud af kommunalbestyrelsen mens DF blev reduceret til en plads. Bo Hansen konstituerede sig med seks af de syv partier. Kun det tidligere borgmesterparti Venstre med spidskandidaten Mette Kristensen kom ikke med i konstitueringen.

Socialdemokratiet tabte et enkelt mandat ved kommunalvalget 2025. Men både SF og Enhedslisten gik og frem, og Bo Hansen kunne fortsætte som borgmester med en bred konstituering hvor Venstre denne gang var med.

Op gennem 2010'erne spillede skolerne en særlig stor rolle i det politiske liv. Ligesom omkring halvdelen af landets kommuner lukkede Svendborg Kommune folkeskoler i begyndelsen af 2010’erne. Vedtagelsen af en ny skolestruktur indebar bl.a., at to af kommunens folkeskoler i 2011 lukkede helt. Det skete ikke uden politiske sværdslag og folkelige protester. Først efter en intens politisk debat blev skolelukningerne vedtaget med et smalt flertal i byrådet, hvor oppositionens dengang største parti, Venstre, ikke bakkede op om beslutningen.

Et par år forinden var det Socialdemokratiet, der som største oppositionsparti – og indtil da ganske usædvanligt for Socialdemokratiet i Svendborg Kommune – ikke var med i en anden politisk aftale, nemlig om budgettet for 2009. Det skete også et par gange i borgmester Hornemanns (V) anden borgmesterperiode. I slutningen af 2010’erne blev budgettet imidlertid vedtaget med brede flertal, og ved budgetaftalen i efteråret 2020 gik selv Enhedslisten med; partiet har ellers siden budgettet for 2008 holdt sig ude af budgetaftalerne.

Emnemæssigt har den politiske diskussion beskæftiget sig med en bred vifte af emner, herunder ikke mindst prioriteringen imellem de brede velfærdsområder som skole, ældrepleje og daginstitutioner. Samtidig har der løbende været fokus på havneområdet og såvel havnefrontens som Frederiksøs fremtidige funktioner. På havnefronten er der bygget boliger på Jessens Mole, og på Frederiksø er der både kultur og erhverv. Hvordan den præcise balance fremover skal være mellem boliger, kultur og erhverv, og hvordan byhavnen og kulturmiljøet på havnen skal se ud, er fortsat et stort tema i svendborgensisk lokalpolitik.

Borgmestre i Svendborg Kommune*

Periode Borgmester Parti (liste)
2018-nu Bo Hansen Socialdemokratiet (S)
2014-2018 Lars Erik Hornemann Venstre (V)
2010-2014 Curt Sørensen Socialdemokratiet (S)
2007-2010 Lars Erik Hornemann Venstre (V)

*BORGMESTERFAKTA.DK

Erhverv og arbejdsmarked i Svendborg Kommune

Arbejdsmarkedet i Svendborg Kommune er i høj grad præget af den offentlige sektor. OUH Svendborg Sygehus er den største arbejdsplads med ca. 1.400 ansatte, og samtidig rummer kommunen en stor uddannelsessektor.

Svendborgs stærke maritime traditioner afspejles stadig i det private erhvervsliv. Trods lukningen af Svendborg Værft i 2001 er der med specialiserede virksomheder og flere mindre rederier og værfter stadig en væsentlig »blå« sektor i Svendborg. Det understøttes af, at byen i kraft af SIMAC (Svendborg International Maritime Academy) er landets center for maritime uddannelser.

Svendborgmotorvejen blev i 2009 ført helt til Svendborg. Sammen med togdriften på strækningen Svendborg-Odense bruges motorvejen af kommunens mange pendlere. Knap 40 % af de beskæftigede med bopæl i Svendborg Kommune pendlede i 2023 til arbejde i andre kommuner med Odense på førstepladsen.

Uddannelse i Svendborg Kommune

Uddannelsesniveauet i Svendborg Kommune ligger noget under landsgennemsnittet. I 2024 havde 17,3 % af de 30-34-årige i kommunen alene en grundskoleuddannelse mod 12,6 % i resten af landet. Mest markant er forskellen for de videregående uddannelser; blandt de 30-34-årige i kommunen havde 46,2 % gennemført en videregående uddannelse mod tilsvarende 57,0 % på landsplan. Til gengæld havde 28,3 % i aldersgruppen en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er en lidt større andel end i resten af landet (23,1 %).

Sundhed i Svendborg Kommune

Et nyfødt barn i Svendborg Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 81,1 år mod 81,5 år på landsplan. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 81,8 % af den voksne befolkning i Svendborg Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Indkomster og formue i Svendborg Kommune

Med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 260.000 kr. i 2023 lå kommunens borgere under landsgennemsnittet på 280.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var i 2020 på 2.182.000 kr., hvilket også er under landsgennemsnittet på 2.259.000 kr.

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark (6. udgave, 2014 – 2022)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig