Soto-zen er en af de tre hovedgrene af zenbuddhismen; de andre er Rinzai-zen og Obaku-zen.
Soto-zen blev stiftet i 1227 af Dogen efter dennes studier af den chan-buddhistiske religion Caodong i Kina. I retningens meditationspraksis lægges især vægt på zazen eller shikantaza, siddende meditation, og på den gradvise oplysning gennem et fast træningsprogram og et klosterliv med arbejde og disciplin.
Men Soto-zen er også folkelig, i modsætning til Rinzai-zen, og har afdelinger i mange lande, især USA. Som andre japanske buddhistretninger får Soto-zen sine indtægter fra begravelser og mindehøjtideligheder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.