HEOS, Highly Eccentric Orbiting Satellite, er to europæiske satellitter. HEOS-1 blev opsendt 5/12 1968 og HEOS-2 blev opsendt 31/1 1972. Deres meget langstrakte baner gjorde det muligt at undersøge Jordens magnetosfære, solvinden og vekselvirkningen mellem disse. Banerne gik fra få hundrede km over Jordens overflade ud til afstande på mere end 250.000 km. HEOS-2 medbragte et dansk instrument til måling af elektromagnetisk støj mellem 20 og 236 Hz.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Cospar ID: HEOS-1: 1968-109A, HEOS-2: 1972-005A
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.