Slotseng

Mellem 1985 og 1989 blev der foretaget systematiske rekognosceringer i området ved Slotseng hver forår og efterår. Store mængder flintmateriale blev lokaliseret på overfladen.

I 1989 blev der gennemført prøvegravninger, som påviste to koncentrationer af oldsager i flint, betegnet Slotseng B og C. Disse blev fuldt udgravet i årene 1990–1991. Samtidig udførtes prøveboringer i et nærliggende dødis-hul ved en forhistorisk søbred, hvor man fandt rensdyrknogler samt enkelte flintartefakter bevaret i et lag af gytje.

Senere udgravninger af dødis-hullet i 2000–2001 frembragte resterne af mindst tolv rensdyr, heriblandt en knogle med et fragment af en pilespids siddende i sig. Dyrene tolkes som nedlagt og efterfølgende slagtet på stedet. Kulstof-14-dateringer viser, at de blev deponeret inden for ét snævert tidsrum mellem slutningen af september og begyndelsen af december i den sene del af Bøllingtiden.

Fundlokaliteten Slotseng ligger i Nørreådalen mellem landsbyerne Mølby og Neder Lert i den vestligste del af det østjyske morænelandskab, der blev dannet under Weichsel-istiden. Dalen har forbindelse til Jelssøerne via lavningen, hvor Barsbøl Bæk løber, en strækning på ca. 5 km i fugleflugt. Selve Slotseng-lokaliteterne ligger på et sandet plateau ca. 10 meter over de omgivende vådområder. Umiddelbart neden for plateauet lå i senglacial tid en større sø, som dannede baggrund for bosættelsernes placering, og som også skal ses i forbindelse med det udgravede dødis-hul.

Hamburg-lokaliteten kan knyttes til Bølling/Meiendorf-perioden (ca. 12.700–12.100 f.v.t.), den første varmefase efter istiden. Klimaet var her markant mildere end i den foregående Ældste Dryastid, men fortsat ustabilt med store sæsonudsving. Vegetationen bestod primært af pionerplanter som rypelyng og dværgbirk, der skabte et åbent tundralandskab, som tiltrak store flokke af rensdyr. Dette miljø dannede grundlaget for Hamburg-jægernes subsistensøkonomi.

Federmesser-lokaliteten kan derimod knyttes til Allerød-perioden (ca. 11.900–10.900 f.v.t.), hvor klimaet igen blev varmere efter den korte kuldefase Ældre Dryas. Allerød var præget af et mere stabilt miljø, hvor buske og spredte birkeskove fik fodfæste. For mennesker betød dette et rigere og mere varieret ressourcelandskab, hvilket også afspejles i Federmessergruppens redskabstraditioner og bopladsmønstre.

Slotseng C udgør sammen med Jels-lokaliteterne en sønderjysk “bopladslomme” tilknyttet Hamburg-kulturen. En tilsvarende “bopladslomme” findes på Lolland med pladserne Sølbjerg og Krogsbølle. Disse udgør tilsammen de eneste sikre spor efter Hamburg-kulturen i Danmark og dermed de ældste sikre vidnesbyrd om mennesker i området.

Slotseng B kan knyttes til en senere indvandring af mennesker fra Centraleuropa, der i Danmark betegnes Federmessergruppen. Flere fund fra denne kultur er kendt i Danmark, men få stammer fra egentlige arkæologiske udgravninger.

Slotseng C er den hidtil eneste kendte danske lokalitet fra Hamburg-kulturens Havelte-fase, der kan knyttes til dyreknogler fra jagtbytte. Dette gør fundet særligt betydningsfuldt for forståelsen af Hamburg-jægernes jagtstrategi og økonomi. Før 1990 var Federmessergruppen i Danmark kun kendt gennem overfladefund. Slotseng B er den første udgravede lokalitet, der med sikkerhed kan knyttes til Federmessergruppen og udgør dermed et væsentligt referencepunkt i studiet af senpalæolitikum i Danmark.

• palæolitikum
• Hamburg-kulturen
• Federmesser-kulturen
• Danmarks forhistorie