Otto Thott, 13.10.1703-10.9.1785, dansk embedsmand og minister. Thott deltog ved oprettelsen af Kommercekollegiet i 1735 og forfattede det økonomiske programskrift Allerunderdanigste uforgribelige Tanker om Commerciens Tilstand og Opkomst, der anbefalede afhjælpning af landbrugskrisen ved en moderat merkantilistisk politik. Han fik i 1758 sæde i Gehejmekonseilet, men afskedigedes i 1770 af Struensee. Efter dennes fald blev han medlem af Gehejmestatsrådet og fik poster i finansforvaltningen. Thott ejede fra 1737 godset Gavnø, hvor han lod hovedbygningen ombygge og anlagde en malerisamling, samt et palæ, Thotts Palæ, på Kongens Nytorv i København (i dag den franske ambassade), hvor han skabte en bogsamling af internationalt format. Thott var Danmarks største bogsamler og ejede ved sin død flere bøger end Det Kongelige Bibliotek, som imidlertid erhvervede betydelige dele af hans samling.
Det sker
Kvindernes kampdag
Kvindernes Internationale Kampdag bliver afholdt hvert år den 8. marts. I vores tema om feminisme har vi samlet alle artikler om kvindesagens særlige mærkesager, toneangivende personer og væsentlige begreber.
Israels militær
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Tema | Folketingsvalg 2026
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.