Mathilde Fibiger

I 1849 blev Mathilde Fibiger guvernante på Lolland og skrev her brevromanen Clara Raphael, udgivet anonymt med forord af Johan Ludvig Heiberg (1851).

Romanen indeholder guvernanten Claras respektløse beskrivelser af det konventionelle provinsmiljø og hendes vanskelige valg mellem kampen for "Damernes Emancipation" og ægteskabet med en baron. Clara Raphael fremkaldte en voldsom offentlig debat om kvindens stilling med mere end 35 flyveskrifter og indlæg i aviser og tidsskrifter.

Mathilde Fibiger udgav yderligere to romaner, En Skizze efter det virkelige Liv (1852) og den højromantiske incesthistorie Minona (1854); den første mødte velvillig ligegyldighed, den sidste kraftig fordømmelse.

Efter ti magre år som guvernante, oversætter og berygtet enlig kvinde lærte Mathilde Fibiger at telegrafere og blev i 1866 ansat ved statstelegrafen som Danmarks første kvindelige tjenestemand. Hun tilsluttede sig ved stiftelsen 1871 Dansk Kvindesamfund, der siden har anerkendt hendes bøger som dansk kvindesags tidligste inspirationskilde.

• feminisme
• romantik
• Danmark – litteratur
• Johan Ludvig Heiberg
• Dansk Kvindesamfund