Oluf 2.

Efter at Olufs morfar, Valdemar Atterdag, var død i 1375, blev han valgt til dansk konge på et danehof i Slagelse i maj 1376, hvor man forbigik den af Valdemar udpegede ældre dattersøn, Albrecht 4. Olufs forældre blev udpeget som formyndere, men faderen døde allerede i 1380 og blev efterfulgt af Oluf, der dermed var konge i både Danmark og Norge. Regeringen blev varetaget af Margrete i samråd med drosten Henning Podebusk og rigsrådet.

Da det i 1385 var lykkedes at vinde Skåne tilbage fra hansestæderne, blev Oluf hyldet på Landstinget i Lund 28. maj 1385. Han var nu myndig og antog snart titlen "sand arving til Sveriges rige" for at udnytte den stærke utilfredshed i Sverige med kong Albrecht af Mecklenburg. Under en rejse i Skåne i 1387 døde Oluf ganske uventet i fæstningen Falsterbohus og blev siden gravlagt i Sorø Klosterkirke.

Den unge konges død gav grobund for alle hånde rygter. Mange år senere hævdede en mand i Preussen, at han var Oluf og fordrevet af sin magtsyge mor. Margrete krævede ham udleveret, og han blev brændt på bålet i 1402.

• Håkon 6. Magnusson
• kongerækken i Danmark
• Margrete 1.
• Norges regenter
• Valdemar Atterdag