Chokterapi er en ældre betegnelse, der stammer fra 1930'erne. Begrebet dækker over visse behandlinger af psykiske lidelser ved brug af fysiske behandlingsmetoder, der fremkaldte kramper og ændret niveau af bevidsthed hos patienterne. Chokterapi omfattede først og fremmest insulinchok eller insulindøsekur, cardiazolchok og elektrochok, men også andre behandlinger hører med til, hvad man kan kalde chokterapi. Det var først og fremmest svært depressive og svært urolige psykotiske patienter, der modtog behandlingen. Betegnelsen chokterapi anvendes ikke i moderne medicin.

Alvorlige psykologiske traumer blev under tiden også behandlet med chokterapi. En form for psykologisk behandling af chok bestod af injektion af sovemidler og angstdæmpende midler (barbiturat) i sådanne mængder, at patienten slappede af uden at falde i søvn, og således kunne tale med terapeuten om formodede angstfyldte og fortrængte minder fra den traumatiske oplevelse. En lignende form for behandling var narkoanalyse.

Chokterapien blev indledningsvist anset for en sensation og revolution inden for lægevidenskaben, men i løbet af nogle få år klingede optimismen og begejstringen af, og effekterne blev vurderet som mere tvivlsomme. I dag anvendes kun ECT-behandling, såkaldt elektrochok eller el-stimulationsbehandling, til behandling af svære depressioner, svære former af akut delir og nogle få andre tilstande.

Insulinbehandling

Udstyr til behandling af psykiatriske patienter med insulinkoma. Ved siden af insulinsprøjterne ses en tragt til indgift af sukkervand via en gummislange som gennem næsebor, svælg og spiserør havde forbindelse til mavesækken (en nasalsonde). Når patienten skulle bringes ud af koma, fik vedkommende en stor mæmgde sukkevand for derved hurtigt at øge blodsukkeret (Medicinhistoriska Museet i Göteborg, 2026)
Udstyr til insulinkoma

Omtrent samtidig med at man i 1922 opdagede insulins gunstige virkning på diabetespatienter, fremkom der beretninger om personer, der i forbindelse med deres behandling for diabetes også oplevede bedringer i deres psykiske lidelser. De første beretninger kom i 1923 fra State Psychopatc Hospital i Ann Arbor i Michigan og omhandlede hovedsageligt historier om bedring i depressive symptomer. Senere tilkom beretninger om personer med spisevægring, der fik deres appetit og madlyst tilbage.

Manfred Sakel

Den østrigske læge Manfred Sakel (1900-1957) omtales ofte som insulinterapiens ophavsmand. Sakel voksede op i en jødisk familie i Galicien i det sydlige Polen, der dengang var en del af kejserriget Østrig-Ungarn. Han blev uddannet læge i 1925 i Wien. Herefter flyttede han til Berlin, hvor han begyndte at arbejde hos lægen Kurt Mendel, på dennes klinik Berlin-Lichterfelde Sanatorium, en afvænningsklinik for hovedsageligt læger, sygeplejersker og skuespillere, der var misbrugere af morfin. Her eksperimenterede man med det nye hormon i behandlingen af morfinafhængighed. I 1927 forsøgte Sakel sig med så høje doser af insulin, at personernes blodsukker blev så lavt, at de blev bevidstløse og i nogle tilfælde fik krampeanfald.

I 1930 publicerede han første gang en artikel om insulinets gunstige virkning på morfinafhængighed i Deutsche Medizinische Wochenschrift dog uden at nævne, at han havde anvendt så høje doser, at personerne havde fået insulinchok og var blevet komatøse. Det nævnte han til gengæld i en anden artikel fra 1933 i tidsskriftet Zeitschrift für die gesamte Neurologie und Psychiatrie. Efter den nazistiske magtovertagelse i Tyskland vendte Sakel i 1933 tilbage til Wien, hvor han i samarbejde med Otto Pötzl (1877-1962), der var professor ved universitetsklinikken, begyndte på forsøg med behandling med insulin af personer med skizofreni. Selvom Pötzl var nazist og medlem af NSDAP siden 1930 støttede han Sakel i sin forskning. I november 1934 påbegyndte Sakel udgivelsen af en artikelserie på i alt 13 artikler i Wiener Medizinische Wochenschrift, i hvilke han lancerede insulin som "en mirakelkur" mod skizofreni. I 1935 skrev han om det i en bog Neue Behandlungsmethode der Schizophrenie. I 1936 rejste Sakel til USA for at yde privat behandling med insulin til en velhavende borger i New York, der havde hørt om behandlingen.

Schweiz

Insulinterapien mødte stor skepsis og modstand mange steder i Europa. En af undtagelserne var dog Schweiz, hvor cheflægen ved det psykiatriske hospital i Münsingen, Max Müller (1894-1980) tog behandlingen op, og i 1937 arrangerede han en international kongres for interesserede i insulinterapi.

Storbritannien

I Skotland tog den tysk-fødte læge Herbert James Pullar-Strecker behandlingen til sig og etablerede i 1936 en "insulin-unit" vedRoyal Edinburgh Hospital for Mental Disorders. Samme år besøgte den psykiatriske embedslæge Isabel Wilson fra Mental-Hospital Board of Control Wien og Münsingen og godkendte behandlingen af skizofreni med insulin. Ved Maudsley Hospital i London påbegyndte Eliot Slater omtrent samtidig behandling af depressioner med insulin. I årene 1937-1939 spredte kendskabet sig til Canada via canadiske læger, der besøgte England.

USA

I USA blev Sakels behandling kendt som ICT (Insulin Chok Therapy). Allerede i 1934 havde Joseph Wortis (1906-1995), der var psykiater ved Bellevue Hospital i New York forsøgt sig med behandlingen efter et besøg hos Sakel i Wien. Bernard Glueck (1883-), der var psykiater på et privat psykiatrisk hospital indførte behandlingen i 1936 efter et besøg hos Max Müller i Schweiz.

Danmark

I 1937 kom behandlingen til Danmark. Det blev først introduceret på kolonien Filadelfia og på Vesthospitalet (Kvindehospitalet) på Sankt Hans Hospital. I 1938 blev det anvendt på de fleste danske psykiatriske hospitaler. I 1939 iværksatte Dansk Psykiatrisk Selskab en landsdækkende undersøgelser af de samlede resultater af behandling med insulin- og cardiazolchokterapi. Man konkluderede, at behandlingerne ikke levede op til forventningerne, og at man ikke kunne genfinde de resultater, der var beskrevet i udenlandsk litteratur.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig