En OBO-carrier er en stor bulkcarrier, der er indrettet til at transportere malm, massegods og olie eller anden flydende ladning. Dette kræver særlige luge- og rørkonstruktioner, idet lastrummene såvel langskibs som tværskibs er opdelt med skotter på en meget speciel måde for at opnå en passende fleksibilitet, stabilitet og acceptable belastninger af skibsskroget under alle lasteforhold.

Faktaboks

Etymologi

OBO står for Oil-Bulk-Ore, der betyder 'olie-massegods-malm', carrier er 'fragtskib'

Fordele og ulemper ved skibstypen

Fordelen er først og fremmest fleksibiliteten, hvilket gør, at man kan vælge at sejle som den skibstype, som der er mest brug for på et givet tidspunkt.

Derudover kan man muligvis også undgå ballastrejser, idet der kan skiftes type for hver rejse.

Ulemperne er, at skibet bliver meget kompliceret, både at bygge, betjene og vedligeholde.

Forekomst

Typen var specielt populær fra midten af 1900-tallet og fremefter, men tabte derefter popularitet på grund af ulemperne, således at der i dag ikke sejler ret mange bulkcarriers af denne type.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig