Et skot er en lodret skillevæg mellem to rum i skibe og både.

Vandtætte skotter

Vandtætte skotter har en særlig betydning, idet deres antal og placering er af betydning for skibets sikkerhed, specielt under hoveddækket, hvor de kan være afgørende for, om skibet kan forblive flydende i nogenlunde opret stilling i tilfælde af, at skibsskroget beskadiges. De vil normalt være lavet af samme materiale som skrog eller overbygning og indgår således som en integreret del af skibskonstruktionen. De kan i visse tilfælde være forsynet med isolering eller anden beklædning og specielt i passagerskibe også med vandtætte døre.

Apteringsskotter

Skotter i apteringen kan godt indgå som en integreret del af skibskonstruktionen, men de kan dog også være lavet af andre og lettere materialer. De har stor betydning for skibets sikkerhed, specielt brandsikkerhed. De vil oftest være forsynet med vandtætte døre og branddøre, og alt skal naturligvis være i overensstemmelse med reglerne i SOLAS.

Endvidere kan apteringsskotter have beklædning af forskellig art, for eksempel isolationsmateriale og dekorative paneler.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig