Nyboder er en længehusbebyggelse i Indre By i København, som er omkranset af Rigensgade, Store Kongensgade og Øster Voldgade. Husene er opført på initiativ af Christian 4. og er fra 1631. De skulle huse flådens mandskab – også kaldet Holmens faste stok – og deres familier. Bebyggelsen er blevet udvidet og moderniseret gennem årene, og siden 2006 kan også andre militærpersoner bo til leje i Nyboder.
Oprindeligt gik den østre del af volden omkring København fra Nørreport til det nuværende Kongens Nytorv – stort set langs den nuværende Gothersgade.
Byens indbyggertal voksede meget i perioden – også på grund af den stigende oprustning af blandt andet flåden. Derfor ønskede Christian 4. at udvide byens areal indenfor voldene i 1620'erne. Det skete ved at anlægge Christianshavn, men også ved at omlægge voldens forløb fra Nørreport videre nordpå til det nuværende Kastellet og inkludere det område, der derved fremkom – et område der på den tid kaldtes Ny København. På den måde blev byens areal mere end fordoblet.
Det første, der blev anlagt ude i det nyligt inkluderede areal, var Nyboder. Christian 4. ønskede at flådens folk skulle kunne indkaldes hurtigt og være klar til kamp. Derfor anlagde han disse boliger til søfolkene og deres familier.
De første 20 husrækker er tegnet af kongens arkitekt Hans van Steenwinckel og blev bygget fra 1631 og godt 20 år frem. I perioden blev der bygget knap 600 boliger på hver 40 kvadratmeter.
Husene var på en etage, og hver lejlighed bestod af en stue og et til to kamre samt en forstuegang, der gik fra gade til gård. I gangen var der et køkken, som bestod af en åben skorsten, hvorfra man kunne fyre op i en bilæggerovn, så der kom varme i stuen. Der var desuden et lille loftrum, hvortil der var adgang gennem en lem i loftet.
Husene var hvidkalkede og havde røde vinduer og døre og taget var belagt med tegl. Gulvene var i starten lerstampede, men blev efter en årrække erstattet med murstensgulv.
Disse lejligheder var oprindeligt tænkt at skulle huse en familie. Men i 1690'erne var der så mange søfolk, der ønskede bolig her, at man opdelte en bolig i to dele. Der blev sat en skillevæg op på langs af huset, så der blev to lejligheder hver på 20 kvadratmeter med fælles køkkenskorsten i gangen. En lejlighed fik på den måde enten vinduer mod gaden eller mod gården.
Husene var anlagt som dobbeltlænger. Imellem disse var der små gårdrum til hvert hus. I gårdrummene var der blandt andet brændeskur og lokummer. Der blev anlagt en gade mellem hver dobbeltlænge. Her var også de fælles vandpumper placerede.
I midten af 1700-tallet havde man brug for at øge antallet af huse. Det var flådens egen bygmester Philip de Lange, der tegnede de første toetages rækker, der stadig kan ses i dag.
Grundformen af lejlighederne var dog de samme som i de lave rækker. Altså en lille stue og et kammer samt en forstuegang med et køkken med skorsten, som man delte med naboen. Det var samme plan på etagen ovenover. Gulvene i stueetagen var belagt med mursten og på etagen ovenover var der trægulve. For enden af nogle af rækkerne var lejlighederne større. De var beregnet til at huse officerer. Formentlig i løbet af 1700-tallet blev husene kalket gule.
Antallet af rækker blev også forøget, i og med at hele Nyboders areal blev udvidet mod nord. Herefter påbegyndte man også at erstatte de lave enetages rækker med de nye toetages i de gamle områder. Her var også C.F. Harsdorff arkitekt.
Nyboder set fra Ny Kronprinsessegade (nuværende Kronprinsessegade) med Max Glandts beværtning på hjørnet. Nyboder blev i løbet af 1700-tallet udvidet betydeligt og dækkede efterhånden ca. 14 hektar. Det antages, at ca. 10 % af hovedstadens samlede befolkning boede her. Kvarteret havde egne skoler og kommandant og udgjorde en sluttet enklave. Fotografi fra omkring 1900.
Det var kun ansatte i flåden – på Holmen – og deres familier, der kunne gøre sig forhåbninger om en bolig i Nyboder. Der var flest matroser, men også skibsbyggere og andre håndværkere, samt ikke mindst officerer, der fik større boliger end matroserne og håndværkerne.
Folk i Nyboder boede tæt. Der var jo fælles køkken for to familier og ikke mindst fælles lokum til fire familier. Og mange af familierne havde endda lejere boende. Denne tæthed – samt at skillevæggene var meget tynde – gjorde, at naboer kunne høre alt, hvad der foregik i lejligheden. Det førte til, at der ofte var slagsmål og skænderier.
I 1787 blev der opført en vagtbygning, således at Nyboders egen vagt kunne holde lidt styr på folk. I det hele taget var Nyboder en lille selvstændig enhed. Både med egen vagt og egne skoler, som var placerede flere steder i husene. Der ses også stadig et egentlig skolebyggeri: Søetatens Pigeskole blev opført i 1858 – men allerede knap 10 år senere skulle den i stedet huse Søværnets Kadetskole.
I slutningen af 1800-tallet foretog staten salg af omtrent halvdelen af Nyboder til private ejendomsspekulanter. Disse rev rækkerne med nyboderhuse ned og byggede høje etageejendomme i stedet for. De resterende rækker vedblev at blive udlejet til Søværnets ansatte.
I 1890'erne moderniseredes de tilbageblevne huse med nye køkkener. Men først i 1930'erne blev der indrettet toiletter inde i husene – i starten som fælles toiletter for to familier – og de gamle lokummer i gården blev nedlagt.
Siden 2010 og nogle år frem er alle lejligheder blevet udvidet ved sammenlægning af flere lejligheder, og de er i det hele moderniseret med tidssvarende køkken og bad.
Af de oprindelige enetages huse er en fløj bevaret i Sankt Pauls Gade. I den ligger Nyboders Mindestuer, som er et lille museum for Nyboder.
Fra 2006 er det ikke kun søværnets personale, der har mulighed for at få en lejebolig i Nyboder. Nu har også hærens og flyvevåbnets ansatte mulighed for at bo her.
Nyboder har været fredet siden 1918. En fredning, der kun gjaldt for selve bygningerne. Men i 2021 blev fredningen udvidet til også at gælde omgivelserne. Således omfatter fredningen nu også gader og gårdrum. Argumentet herfor er, at omgivelserne sammen med de gule stokke udgør et sammenhængende kulturmiljø, der fortæller historier om alt lige fra statslig planlægning til småkårsfolks liv.
USA og Iran har netop indgået to ugers våbenhvile, herunder genåbning af Hormuzstrædet. Pakistan vil fredag lede forhandlinger mellem de to lande. Israel støtter våbenhvilen, dog ikke i Libanon. Få overblik over krigen i vores tema.
Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.
Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.