Milt Jackson, Milton "Bags" Jackson, 1923-1999, amerikansk jazzvibrafonist. Jackson blev som 16-årig professionel i hjembyen Detroit, først som sanger. Som vibrafonist blev han i 1945 opdaget af Dizzy Gillespie, som tog ham med til New York. Her blev han snart en central person inden for den nye bebopjazz. Med musikere fra Gillespies orkester dannede han i 1951 sin egen kvartet, som året efter blev til Modern Jazz Quartet, der foruden Jackson talte pianisten John Lewis, trommeslageren Kenny Clarke (i 1952 erstattet af Connie Kay (1927-94)) og bassisten Percy Heath (1923-2005). Gruppens sidste indspilning blev udgivet i 1993. Jackson spillede i en elegant og meget bluesmættet stil; han anses almindeligvis for jazzens betydeligste vibrafonist og optrådte gennem årene i utallige konstellationer, lejlighedsvis også som pianist, sanger og guitarist.
Det sker
Israels militær
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Tema | Folketingsvalg 2026
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Hizbollah
Det israelske militær rykker frem i grænseområdet i det sydlige Libanon, hvor de ønsker at nedkæmpe den militante bevægelse Hizbollah. Hizbollah, der er finansielt støttet af Iran, sendte missiler mod Israel, efter landet begyndte et angreb på Iran den 28. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.