Mallorca

Puig Mayor (1.445 m) er det højeste punkt på øen og er en del af den høje bjergkæde Sierra de Tramuntana. Desuden er der bjergkæden Sierra de Levante med mere beskedne højder og andre mindre bjerge. Sierra de Tramuntana mod nordvest danner høje klipper og klippefyldte bugter, der står i kontrast til sandstrandene på resten af kysten. Llano er den frugtbare centrale slette. Vest for Llano-sletten og i midten af Palmabugten ligger hovedstaden Palma de Mallorca.

Mallorcas klima er typisk middelhavsklima med høje temperaturer om sommeren (over 30°C) og moderat lave temperaturer om vinteren (sjældent under 5°C). Snefald er almindeligt om vinteren på de højeste tinder i Sierra de Tramuntana, men er sjælden på sletterne og i hovedstaden. Da det er en ø, er luftfugtigheden meget høj.

Landskabet udgøres af et kalkstensplateau, der i den nordvestlige del er præget af bjergkæden Sierra de Tramuntan, dannet i Tertiærtiden. Et lavere bjergland findes på sydøstkysten.

Midtøens lave sletteland udgør et frodigt landbrugsområde, der beskyttes mod kolde nordenvinde af bjergene mod nordvest. Kunstvandingsforholdene er gode, da den kalkholdige undergrund har vandførende lag. Landbruget omfatter dyrkning af oliven, mandler, vin, citrusfrugter, hvede og andre kornsorter samt kvæghold.

Mallorca har 550 km kystlinje med mere end 345 strande af meget varieret type, fra små stenbugter til lange sandstrande. Tidligere var Mallorca på grund af sin fredelige atmosfære også kendt som la Isla de la Calma (Roens ø).

Flere steder på øen findes de såkaldte talayots, der er en slags stenbygninger – flere med tårne – der stammer fra slutningen af bronzealderen og jernalderen (perioden efter ca. 1000 f.v.t.). Fra romertiden er bevaret en bro og ruiner af hovedbyen Pollentia (nær Alcúdia) med bl.a. et teater.

Mallorcas historie begynder med den romerske kolonisering i 123 f.v.t. Øen blev erobret af general Quintus Caecilius Metellus og blev en vigtig militær og kommerciel base i det vestlige Middelhav. I denne periode blev vigtig infrastruktur bygget, såsom byen Palma og havnen i Alcudia.

I 903 e.v.t. invaderede muslimerne Mallorca, og øen blev en del af Córdoba-kalifatet. I mere end tre århundreder havde islamisk kultur og arkitektur stor indflydelse på Mallorca, og rester af denne æra kan stadig ses i dag i den gamle bydel i Palma og andre dele af øen.

I 1229 erobrede kong Jaime 1. af Aragón Mallorca ved hjælp af en kristen flåde og konverterede øen til kristendommen. I 1200- og 1300-tallet var øen et vigtigt handels- og kulturcenter med et stort antal kunstnere, forfattere og filosoffer, der bidrog til udviklingen af den catalanske kultur.

I 1800-tallet var Mallorca involveret i Uafhængighedskrigen mod Napoleon Bonapartes franske tropper. I 1808 stødte spanske og britiske styrker sammen med franskmændene i slaget ved Santa Ponça, hvor de allierede gik sejrrigt ud. Øen led store tab, men opnåede endelig uafhængighed fra Frankrig i 1814.

I 1983 gav det spanske parlament Balearerne status som selvstyrende samfund, autonomía, hvilket gav mulighed for beslutningstagen på områder som kultur, uddannelse og økonomi. Dette øjeblik var en vigtig milepæl i øens politiske historie.

Som en del af Spanien er spansk (også kendt som castiliansk) Mallorcas officielle sprog, der bruges i administration, uddannelser og de fleste medier. Øboernes foretrukne sprog i hverdagen er dog ofte mallorquí, der er en lokal dialekt af catalansk. Mallorquí er det sprog, der tales i hjemmene, på markederne og i de små, lokale barer.

Catalansk er det mere formelle sprog, som skolerne underviser i som en del af det catalanske sprogområde. Catalansk tales i Catalonien, Valencia, og andre regioner i Spanien, samt i Andorra og dele af Frankrig og Italien.

Mallorcas vigtigste indtægtskilde, ca. 80 %, er turismen. Den er fortrinsvis koncentreret omkring de mange badestrande på den sydøstlige del af øen og i hovedstaden Palma.

Ud over turisme består Mallorcas økonomi af landbrug og fiskeri. Desuden har øen produktion af bl.a. keramik, smykker, læderprodukter og møbler af oliventræ. Mallorcas vine er de senere år blevet meget kendte.

Mallorca var længe forbeholdt spanske og udenlandske velhavere, men med charterturismens indtog efter 2. Verdenskrig ændredes situationen. For Danmarks vedkommende indledtes masseturismen til Mallorca i 1954 med det danske selskab Aero-Lloyd. Snart fulgte mange rejsearrangører efter med Spies Rejser som det dominerende selskab.

Opførelsen af Son Sant Joan-lufthavnen i 1960'erne gav et stort løft til turismen på Mallorca. Takket være den nye lufthavnsinfrastruktur var øen i stand til at modtage et større antal turister og blive en af de mest populære destinationer i Middelhavet.

Mallorca blev også et epicenter for hippiebevægelsen i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne.

Palma de Mallorca, hovedstaden, er hjemsted for en stor del af landets kulturelle og historiske tilbud. Højdepunkter inkluderer et besøg i La Seu, der er en katedral i levantinsk gotisk arkitektur, tegnet af Antonio Gaudí, Almudaina-paladset, den tidligere kongelige residens, Bellver-slottet, en cirkulær fæstning med panoramaudsigt, højtliggende over byen, samt den gamle bydel med statelige patios, kunsthåndværkerbutikker og en pulserende kulturscene.

Sierra de Tramuntana er hjemsted for ikoniske byer som Valldemossa, der er berømt for Chopins og George Sands vinterophold i klostret. Deià, der er et tilflugtssted for kunstnere og forfattere, og desuden Sóller med sit historiske tog og sin maleriske havn, Puerto de Soller.

På den nordlige og østlige del af øen ligger Alcúdia og Pollença, der er turiststeder med sandstrande og romerske ruiner. Artà og Capdepera, der er middelalderbyer med slotte og traditionelle markeder, samt Cala Ratjada og Cala Millor, som er stranddestinationer med mange hoteller.

Øen har en række forskellige drypstenshuler, hvoraf de mest kendte er Cuevas de Drach (Drachhulerne) og Cuevas de Hams (Hamshulerne). Begge grupper af huler ligger i kystbyen Porto Cristo og indeholder underjordiske søer.

Den mallorcinske gastronomi er en afspejling af øens historie og geografi. Den kombinerer middelhavs-, arabisk- og catalansk indflydelse med en stærk identitet. Grundlaget for dens køkken er lokale produkter: olivenolie, mandler, grøntsager, charcuteri, fisk og vine med oprindelsesbetegnelse.

• Spanien
• De Balerariske Øer