Livland

Livland omfattede tre hoveddele. 1) Dansk Estland, 2) landområder, der var underlagt Den Tyske Orden og 3) fyrstebispedømmerne Riga, Dorpat (Tartu), Øsel-Wiek (Saaremaa-Lääne; se Saaremaa) samt Kurland (Kurzeme). Anden og tredje del havde en løs tilknytning til Det Tysk-romerske Rige. Efter det store estiske oprør i 1343 købte Den Tyske Orden Dansk Estland af Valdemar 4. Atterdag, da denne ikke kunne afsætte ressourcer til at genopnå kontrol over den fjerne provins. Den danske kongemagt forsøgte over de næste 200 år dog gentagne gange at genvinde dele af Livland, da området bød på adgang til den lukrative handel på de russiske markeder.

Efter undergangen af Den Tyske Ordens herredømme i Livland ved midten af 1500-tallet blev Øsel-Wiek i 1559 købt af Danmark. Estland kom 1561 under svensk herredømme, mens Kurland fra samme år kom under polsk-litauisk lenshøjhed; dog tilhørte den del af Kurland, der var bispedømme, den danske hertug Magnus fra 1560 til 1583.

Kun det mellemliggende område fra Riga Bugt til Peipussøen beholdt navnet Livland. Dette område blev i 1561 polsk og i 1629 svensk, idet dog den sydøstlige del, Polsk Livland (i dag kaldt Letgallen), forblev hos Polen. Under Sverige var Livland et guvernement med generalguvernør i Riga. I 1710 blev området erobret af Rusland, og ved Freden i Nystad 1721 afstod Sverige formelt Livland. Derefter var Livland med hovedstaden Riga den ene af tre russiske Østersøprovinser. Efter 1. Verdenskrig blev Livland efter de sproglige grænser delt mellem Estland og Letland.

• Den Tyske Orden
• Estlands historie i middelalderen
• Estlands historie fra Reformationen til 1850
• Kurland
• Polsk Livland