Limousin

Limousin ligger i den nordvestlige del af Centralmassivet og er opbygget af granitter, gnejser og hercynisk foldede glimmerskifre, som er nederoderet og derefter i Tertiær hævet til en højslette, der fra knap 1000 m højde i SØ hælder mod nord og vest ned til ca. 200 m højde. Vandløb har nedskåret dale i højsletten, og forvitringen har dannet grusede eller sandede, sure jorder.

På vestsiden af Centralmassivet aftvinges de dominerende vinde fra Atlanterhavet hele året store nedbørsmængder (800-1800 mm pr. år). Gennemsnitstemperaturen i ca. 200 m højde er 18 °C i juli og 3 °C i januar og aftager med højden. Helt mod sydvest, omkring Brive-la-Gaillarde, er der tørrere og varmere.

Limoges er områdets hovedby med bl.a. universitet og nogen industri. Byens fremstilling af husholdningsporcelæn og teknisk porcelæn, der er baseret på kaolinforekomster i nærheden, er verdensberømt. Vigtig er også produktionen af elektriske apparater i det multinationale, familieejede firma Legrand med hovedsæde og flere fabrikker i Limoges.

Limoges var også administrationsby og servicecenter for provinsen Limousin. Administrationsby for storregionen Aquitaine-Limousin-Poitou-Charentes er Bordeaux.

Anslået 10.000 mennesker taler stadig limousinsk, som er den lokale variant af sproget occitansk.

Den historiske provins Limousin, der udgjorde den sydlige del af den senere region, blev kristnet i 300-tallet. Efter folkevandringstiden blev Limousin sammen med Aquitaine lagt ind under England ved Eleonora af Aquitaines ægteskab med Henry 2. i 1154; området forblev med få afbrydelser engelsk indtil 1370, hvorefter provinsens len efterhånden blev inddraget under den franske krone. Under Den Franske Revolution blev Limousin inddelt i de tre departementer Corrèze, Creuse og Haute-Vienne.

I 1891 var Limousins indbyggertal ca. 1 million. Højsletten var, bortset fra højmoserne, langt tættere befolket end i dag og udgjorde et bocage-landskab med små, alsidige landbrug med levende hegn. Udbredt fattigdom i området gav allerede fra midt i 1800-tallet stødet til en kraftig afvandring, som efterlod de højere dele af højsletten næsten befolkningstomme med under 10 indbyggere pr. km².

Arealet blev siden tilplantet med skov, dels udlagt til græsning, især for kødkvæg af Limousin-racen. Mange vandløb er opdæmmet, og der er anlagt vandkraftværker, bl.a. ved floden Dordogne. En tidligere brydning af uranmalm er nu ophørt. I 1998 fik Parc Naturel Régional Périgord-Limousin status af naturpark.

• limousinsk
• Limoges