Himmelbjerget er en lyng- og skovklædt bakke på sydsiden af Julsø 10 km sydøst for Silkeborg; 147 m.o.h. Det har fra sidste del af 1800-tallet været et yndet turistmål, og man kan sejle hertil i sommerhalvåret både fra Silkeborg og Ry, fra Silkeborg med bl.a. Hjejlen, ligesom man året rundt kan komme til fra landsiden.

Faktaboks

Etymologi
Bakken kendes fra 1727 som Himmelbjerg 'bakken, der synes at nå til himlen'.

Falsk bakke

Himmelbjerget.
Af .

Himmelbjerget er en "falsk bakke", der står som en erosionsrest af det højtliggende moræneplateau omgivet af slugter ned mod Julsø i tunneldalen. Bakken hæver sig stejlt 125 m over søens vandspejl, og fra toppen er der vid udsigt over Søhøjlandet.

Nationale folkemøder

Himmelbjerget blev kendt i den større offentlighed i forbindelse med digterpræsten St.St. Blichers nationale folkemøder på stedet 1839-1845, og siden da har der været tradition for folkelige og politiske møder på stedet.

Mindesmærker

En række mindesmærker er rejst med Himmelbjergtårnet på toppen som det mest fremtrædende. Dette udsigtstårn på 25 m blev indviet i 1875 til ære for Frederik 7. og hans indsats for indførelsen af Junigrundloven i 1849.

Skovlovringerne

Udsigten fra Himmelbjerget mod Silkeborg.
Af .

Tidligere har man i kiosken ved Himmelbjerget kunnet købe souvenirs som små stokke og andre træsager fremstillet af de såkaldte skovlovringer. Det var et folk, der boede i skovområderne i det gamle Lover (Løver) syssel på Silkeborgegnen, der måtte skaffe ekstra indtægter ved at producere varer til salg på markederne i by og på land.

Denne hjemmeindustri fremstillede fx træsko, hjul og andre vogndele og ikke mindst trækul i miler. Mange producerede det meste af året på fuld tid, mens andre drev små landbrug eller hjalp på gårdene ved siden af håndværket. Fælles for lovringerne var, at de brugte træ fra skovene, og det var slet ikke altid, at det var aftalt med skovejerne, der så lovringernes ”bjergning” af træ som simpelt tyveri. Lovringernes håndværksteknikker var gået i arv fra generation til generation uden traditionel oplæring og kan ofte spores tilbage til middelalderen eller endnu tidligere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig