Eva Tind

Tinds litterære værker undersøger spændingen mellem det individuelle og det kulturelle fællesskab. Adoption, migration og erindring er gennemgående temaer, der ofte behandles i en fragmentarisk og eksperimenterende form. Hendes sprog er sanseligt og billedrigt, og hendes bøger integrerer ofte forskellige materialer og udtryksformer som fotografier, tegninger og personlige dokumenter. Den tværæstetiske tilgang og stil udfordrer traditionelle genregrænser.

Tind forener det selvbiografiske med det konceptuelle. Hun kan sammenlignes med Maja Lee Langvad i sin behandling af adoptionsmotivet og med samtidige forfattere som Olga Ravn og Mette Moestrup i sin eksperimenterende stil.

Tind debuterede i 2009 med digtsamlingen Do, der er et tværæstetisk værk, som kombinerer digte med fotografier, tegninger, opskrifter, sangtekster og breve fra hendes biologiske familie. Værket spejler Tinds koreanske oprindelse og danske opvækst i tekst og billeder. Tind modtog Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik for Do.

I digtsamlingen Eva +Adolf (2011) arbejder Tind videre med betydningen af navn og identitet. Hendes eget navn sættes i relation til historiske og mytiske figurer, hvilket skaber et komplekst samspil mellem historie, kultur og personlig identitet.

I Objet fabriqué benytter Tind tekst, poesi og fotografi til at udtrykke forholdet mellem menneske, genstande og omgivelser. Værket er en refleksion over både industriel og kunstnerisk skabelse og indskriver sig i Tinds tværæstetiske praksis. De visuelle og tekstlige elementer udgør en samlet materialitet, der fremhæver værket som kunstgenstand. Objet fabriqué blev udgivet i forbindelse med Møllebyen Litteraturfestival i Norge som del af et større projekt, som også Tomas Espedal og Amalie Smith bidrog til.

Med romanen Rosenvej debuterede Tind som prosaforfatter. Romanen skildrer en barndom i 1970’ernes Jylland og en opvækst på en villavej, der bliver et centralt erindringsrum. Fortællingen er præget af sanselige og poetiske beskrivelser af barndommens miljøer og relationer og viser, hvordan identitet formes gennem oplevelser og omgivelser.

I Han forener Tind rejseberetning og indre monolog i en fortælling om en rejse til Nordkorea. Romanen er struktureret som en dagbog og skildrer både konkrete oplevelser og henvendelser til jeg-fortællerens afdøde biologiske far, Han. Værket fremstiller ophav, savn og identitet og forbinder det personlige med en politisk og kulturel kontekst.

Astas skygge er Tinds portræt af stumfilmsstjernen Asta Nielsen. Det exofiktive værk er et kunstnerisk portræt, hvor Tinds egne arkivstudier, møder og refleksioner er en del af fortællingen. Dermed bliver bogen både et portræt af Asta Nielsen og en refleksion over forfatterens kunstneriske arbejde og identitet.

Romanen Ophav kredser om familierelationer på tværs af kontinenter og generationer. Fortællingen følger en familie, hvis relationer er præget af fravær og brud, og hvor spørgsmål om ansvar, tilknytning og identitet er centrale. Romanen viser konsekvenserne af valg og afsavn og tematiserer, hvordan menneskers liv formes af såvel det nære som det fjerne.

Kvinden der samlede verden er en exofiktiv roman om Marie Hammer. Romanen skildrer Hammer som en kvinde, der higer efter at forene sin videnskabelige forskning med familieliv. Værket afsøger forholdet mellem viden, ambition og de personlige omkostninger, der følger med et liv som berejst forsker.

Med Citronbjerget viderefører Tind de tematiske spor fra Ophav i en fortælling om identitet, familie og tilhørsforhold. Romanen følger forfatteren Sui, der rejser til Korea, hvor hun har arvet en bjerghytte fra sin ukendte bedstefar.

Opholdet på det isolerede bjerg bliver både en konkret og eksistentiel bevægelse, da Sui konfronteres med spørgsmål om slægt, valg og selvforståelse. Hun får nye relationer og oplever en række begivenheder, der bevæger sig i grænsefeltet mellem det realistiske og det gådefulde.

Romanen er skrevet i en undersøgende og refleksiv form. Hovedpersonen stiller spørgsmål til skyld, frihed og identitet, mens naturen og bjerglandskabet udgør et stemningsmættet og delvist uvirkeligt rum for erfaringer og erkendelser.

Min Kim handler som Ophav og Citronbjerget om adoption, identitet og tilhørsforhold. Romanen forbinder personlige erfaringer med samfundskritiske overvejelser og er skrevet i en essayistisk og dokumentarisk form, der inddrager research, erindringer og refleksioner.

Romanen tager udgangspunkt i forholdet mellem to barndomsvenner, der begge er adopteret fra Korea til Danmark. Et centralt tema i bogen er betydningen af navn og identitet. Skiftet fra koreanske til danske navne og ønsket om at generobre et oprindeligt navn bliver et billede på en dybere søgen efter ophav og selvforståelse. Værket fremhæver uafklarede spørgsmål og rummer et kritisk opgør med de forestillinger, der historisk set har omgærdet transnational adoption.

Børnebogen EVAs ABC er Tinds bidrag til den klassiske ABC-genre tilbage fra Halfdans ABC (1967). Hvert bogstav ledsages af rim og illustrationer og bygger på nonsensdigtningens sproglige leg, ofte med et satirisk eller normkritisk præg. Bogens figurer har ofte dobbelte eller kønsflydende navne, hvilket tydeliggør bogens tematik om identitet og mangfoldighed. Bogen er illustreret af Per Dybvig.