Faktaboks

Dolores Keane
Født
26. september 1953, Sylane, Irland
Død
16. marts 2026

Dolores Keane var en irsk sanger.

Keanefamilien talte adskillige velrenommerede musikere og sangere. Foruden Dolores Keane gælder det hendes tanter Rita og Sara Keane og broderen Sean Keane.

Dolores Keane optrådte fra midten af 1970'erne med De Dannan og Reel Union og var i 1980'erne medlem af Planxty og dernæst atter De Dannan. Siden 1988 stod hun ofte i spidsen for egne grupper med sin mand, John Faulkner (f. 1943), guitar og sang.

Hendes repertoire har fra karrierens begyndelse overvejende været traditionel irsk folkemusik, men har med årene fået et tilskud af mere nutidige sange.

Dolores Keane spillede desuden fløjte og concertina.

Hun optrådte flere gange i Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig