Else Marie Pade

Den lille Else Marie var glad for at lege og improvisere ved klaveret, og hun fik tidligt klaverundervisning af sin mor. Som teenager blev hun sanger og pianist i et jazzband, der spillede til dans, og hun begyndte at skrive melodier i tidens schlagerstil. Hun tog også timer hos pianisten Karen Brieg, der var lærer ved musikkonservatoriet i Århus.

Karen Brieg skaffede hende under besættelsen ind i modstandsbevægelsen, hvor hun bl.a. var indblandet i transport af sprængstoffer og illegale blade. I 1944 blev hun arresteret af Gestapo og indsat i Århus Arrest, hvor hun blev torteret. Hun har berettet, hvordan hun for at holde modet oppe i sin celle udtænkte en populærmelodi, som hun ridsede ind i væggen med et hofteholderspænde. Hun besluttede, at hun, hvis hun slap ud, ville finansiere et seriøst musikstudium ved at skrive populærmusik.

Senere blev hun flyttet til Frøslevlejren, hvor hun sammen med Karen Brieg, der også var arresteret, arrangerede fællessang for medfangerne for at styrke sammenholdet.

Efter befrielsen blev hun optaget på komponistuddannelsen på konservatoriet i København, hvor hun bl.a. havde Vagn Holmboe og Leif Kayser, som lærere. Senere studerede hun hos Jan Maegaard, der introducerede hende til tolvtonemusik.

I begyndelsen af 1950’erne blev hun inspireret af den franske komponist Pierre Schaeffer, der allerede i 40’erne var begyndt at skabe såkaldt Musique concrète, hvor reale hverdagslyde blev optaget på bånd og bearbejdet elektronisk.

Else Marie Pade studerede hans skrifter og rejste til Paris og besøgte ham i hans studie.

I 1954 skabte hun lydmontagen En Dag på Dyrehavsbakken. Det var en bearbejdelse af lyde, hun havde optaget på Dyrehavsbakken nord for København, og som blev brugt til at ledsage en tv-udsendelse optaget samme sted.

Hus stiftede også bekendtskab med den tyske elektronmusik, hvor lyde blev kunstigt fremstillet og bearbejdet i et lydstudie. Denne musikretning havde centrum omkring et lydstudie i Köln, hvor komponisten Karlheinz Stockhausen var en ledende skikkelse.

I 1956 blev hun ansat som programmedarbejder i Danmarks Radio og fik her adgang til at eksperimentere med radioens lydudstyr. I 1957 skabte hun sin første rent elektroniske komposition Syv Cirkler, som var den første elektroniske komposition af en dansk komponist.

Hun kom i kontakt med en række af de ledende komponister i den europæiske avantgarde, og hun deltog flere gange i De Internationale Feriekurser for Ny musik i Darmstadt, hvor hun bl.a. traf Pierre Boulez og ikke mindst Stockhausen, der værdsatte hendes kompositioner og brugte dem i sin undervisning.

Trods den internationale interesse, var Else Marie Pade og hendes musik kontroversielle i det konservative danske musikmiljø. En række artikler, hun skrev om elektronisk musik i Dansk Musiktidsskrift, og radioudsendelse af hendes værker, vakte skarp polemik.

Hendes oplevelser i Århus Arrest og Frøslevlejren betød, at hun udviklede symptomer på posttraumatisk stresssyndrom, og det var sammen med den manglende anerkendelse medvirkende til, at hendes produktion fra slutningen af 60’erne blev meget lille.

Hun skrev dog en række vokalværker, herunder børneoperaen Far, mor og børn fra 1975 og kirkespillet Syv billedsange om Teresa af Avila fra 1980.

Hun arbejdede også med forskellige musikterapiprojekter for psykisk handicappede børn på Rigshospitalet 1973-76.

Omkring år 2000 beskæftigede musikforskerne Ingeborg Okkels og Henrik Marstal sig med den elektroniske musiks historie i Danmark. De blev opmærksomme på Else Marie Pade, som de i 2001 præsenterede i en artikel i Dansk Musiktidsskrift.

Samme år begyndte pladeselskabet Dacapo Records en serie udgivelser af hendes musik. I 2001 udkom et album med bl.a. Glasperlespil, Syv Cirkler og Faust, og i 2002 et album, hvor man både kan høre Syv Cirkler i originalversionen og i fem forskellige remix af de yngre komponister Opiat, Hans Sydow, Ejnar Kanding, Bjørn Svin og Jens Hørsving.

Det blev begyndelsen på en stærkt fornyet interesse for Else Marie Pades musik både blandt publikum og nye komponister, som fandt inspiration og i mange tilfælde har nybearbejdet hendes værker både akustisk og elektronisk.

Både hendes musik og livshistorie vakte interesse og er blevet skildret i videnskabelig litteratur, biografier, populære artikler og dokumentarfilm.

I 2003 blev hun tildelt prisen Årets Steppeulv af Foreningen af Danske Musikkritikere.

I 2025 udsendte Dacapo Records hendes samlede elektroniske værker redigeret af Jonas Olesen.

I sin barndom var Else Marie Pade flere gange syg i længere perioder. Hun har fortalt, at hun under sine langvarige sengelejer kunne ligge og fantasere over de forskellige lyde, der trængte ind i hendes værelse, og væve historier omkring dem.

At fantasere og fortælle i lyd er karakteristisk for de fleste af hendes kompositioner, også selv om de tit er bygget på abstrakte mønstre som kendt fra tolvtonemusik og serialisme. Flere tager også udgangspunkt i litterære forlæg som hovedværkerne Symphonie Magnétophonique (1958-1959, efter James Joyce’ roman Ulysses), Glasperlespil (1960 efter Hermann Hesses roman af samme navn) og Faust (1962, efter Goethe).

Det fortællende er også en del af hendes lydillustrationer til eventyr for børn, som hun skabte til Danmarks Skoleradio i 50’erne.

• En dag på Dyrehavsbakken, 1955
• Seks lydillustrationer af eventyr til Danmarks Skoleradio, 1956-1959
• Symphonie Magnétophonique, 1958-1959
• Syv cirkler, 1958-1959
• Glasperlespil I-II, 1960
• Lyd og lys, 1960, Elektronisk musik til lysorgel – teksten et digt af Piet Hein
• Vikingerne, 1961, Filmmusik.
• Afsnit I, II, III, 1961, For violin og 11 slagtøjsinstrumenter, elektro-akustisk bearbejdet; 3 højttalergrupper
• Faust, 1962
• Etude I, 1962
• Græsstrået, 1964, tv-ballet koreograferet af Nini Theilade
• Aquarellen über das Meer I-XXI, 1968-1971
• Fire radiodigte, 1970, digte af Orla Bundgård Povlsen
• Far, mor og børn, 1975, en leg med opera for 6-12-årige. Film og konkrete lydindslag
• Fugledrømmen, 1976
• Syv billedsange om Teresa af Avila, 1980
• Illustrationer, 1995
• Svævninger, 2013, i samarbejde med lydkunstneren Jakob Kirkegaard.

• elektronisk musik
• kvindelige komponister

• Henrik Marstal og Henriette Moos: Musique concrète, techno og lyden af samtid. i Dansk Musiktidsskrift 6 (1999-2000)
• Andrea Bak: Else Marie Pade. En biografi. Gyldendal 2009
• Henrik Marstal: Else Marie Pade. 1924-2012. Forlaget Multivers 2019
• Jonas Olesen: Else Marie Pade. Complete Electronic Music. Dacapo Records 2025