James Joyce

Joyce levede det meste af sit liv i frivillig udlændighed, voksede op i Irland, hvor han gik i skole hos jesuitterne og studerede sprog på University College i Dublin. Joyce lærte sig bl.a. dansk for at kunne studere Henrik Ibsen og skrive tidsskriftartikler om den forkætrede norske dramatiker.

På trods af opbruddet i det irske kulturliv fandt James Joyce stemningen i Dublin provinsiel og klaustrofobisk, og han forlod Irland til fordel for Paris i 1902 med den faste hensigt at kunne hellige sig sin planlagte forfattergerning. Allerede året efter vendte han dog hjem i forbindelse med moderens alvorlige sygdom.

Han traf den ukunstlede landsbypige fra Galway, Nora Barnacle (1884-1951), og med hende rejste han fra Irland for stedse i 1904. Hans første tilholdssted var Trieste, som han imidlertid forlod under 1. Verdenskrig for at slå sig ned i Zürich, hvorefter han drog til Paris i 1920.

Der opholdt han sig, plaget af tiltagende synssvækkelse, indtil udbruddet af 2. Verdenskrig. James Joyce, hvis økonomi livet igennem afhang af mæceners støtte, og hvis livsførelse var hektisk og præget af luner, døde i Zürich af komplikationer i forbindelse med en mavesårsoperation.

Ligegyldigt hvor i Europa James Joyce opholdt sig, skrev han udelukkende om sin hjemby, men på en måde, så den irske hovedstad blev et billede på hele verden og dens mennesker til alle tider.

Novellesamlingen Dubliners fra 1914 er oversat til dansk fire gange; først som Dublinfortællinger af Ove Brusendorff i 1942, siden som Dublinfolk af Anne Marie Bjerg i 1988 og endelig to gange i 2023 af henholdsvis Karsten Sand Iversen og Niels Lyngsø, begge som Dublinere. Novellesamlingen består af en række naturalistiske, men samtidig symbolfyldte historier om mennesker og skæbner i Dublin, med stagnation og mangel på handlekraft som de gennemgående temaer.

Værket er det lettest tilgængelige af Joyces værker, selv om han ved en gennemgribende revision af novellerne skilte sig af med en forklarende fortællerstemme og lod personernes stemmer komme til orde. Teknisk set er Dubliners ikke så avanceret som de senere mesterværker, men der er ingen tvivl om at samlingen er med til at indvarsle modernismen. Især den afsluttende lange novelle "The Dead" står stadig i dag som en genialitet, og den er fremragende filmatiseret i John Hustons sidste film med samme titel fra 1989.

Joyce, der udgav en lille digtsamling, Chamber Music, i 1907, havde siden 1904 arbejdet på en selvbiografisk roman, der i sin form skulle være både en dannelseshistorie og en undsigelse af genrens tradition for at forene sin hovedperson med det etablerede samfund.

Stephen Hero (udgivet posthumt 1944) forblev et fragment, men en kortere og mere stramt komponeret udgave blev udgivet i tidsskriftet The Egoist februar 1914 til september 1915 under titlen A Portrait of the Artist as a Young Man (udgivet samlet som bog i 1916, dansk Portræt af Kunstneren som ungt Menneske af Ove Brusendorff i 1941, og af Anne Marie Bjerg som Portræt af kunstneren som ung mand i 2009).

Kredsen omkring The Egoist, og navnlig Ezra Pound, fik betydning for James Joyce, der havde opdaget mulighederne i bevidsthedsstrømsfortælling — "stream of consciousness" — hos den franske romanforfatter Édouard Dujardin.

Romanen Ulysses, som James Joyce begyndte på i 1914, danner en slags videreførelse af A Portrait, idet forfatterens alter ego, Stephen Dedalus, er vendt tilbage til Dublin efter at have forladt Irland i protest.

Begivenhedsforløbet i denne modernismens omfangsrige og vel nok mest berømte roman er begrænset til en enkelt dag i Dublin — torsdag 16. juni 1904 — med minutiøs gengivelse af knap et døgns oplevelser for Stephen, hans ven Leopold Bloom og dennes hustru Molly.

Med deres respektive bevidstheder som filter hæves det dagligdags til det universelle (James Joyce brugte Homers Odysseen som model). Som de tidligere bøger udgav James Joyce Ulysses stykvis — i The Little Review april 1918 til december 1920, indtil den amerikanske censur standsede projektet pga. usædelige passager.

Romanen blev udgivet i sin helhed i Paris i 1922, idet udgivelsesforbuddet først hævedes ved dom i USA i 1933 og i England i 1937. På dansk udkom Ulysses 1949 i Mogens Boisens oversættelse, som han løbende reviderede frem til 1980. Efterfølgende er der kommet danske oversættelser ved Karsten Sand Iversen (2014) og ved Bent Wiberg og Jens Feilberg (2019).

James Joyce radikaliserede sin sprogbehandling og handlingskomposition endnu mere i Finnegans Wake, der blev udgivet i sin hele sammenhæng i 1939, men først efter etapevis offentliggørelse under titlen Work in Progress mellem 1928 og 1937.

James Joyces produktion omfatter også det Ibsen-inspirerede skuespil Exiles (udgivet 1918, opført med ringe succes i München året efter, opført på dansk TV som De Landflygtige, 1974). Desuden udgav han endnu en lille digtsamling Pomes Penyeach (1927) samt en række anmeldelser og avisartikler.

• Storbritanniens litteratur
• Irland – litteratur
• Ulysses