Faktaboks

Daniel Wagner

Daniel Wagner Jørgensen

Født
3. juni 1993, Vejle

Daniel Wagner er en dansk paraatlet, som har specialiseret sig i længdespring og 100-meterløb. Han debuterede ved De Paralympiske Lege (PL) i 2012, hvor han vandt bronze i længdespring, og har derudover bl.a. vundet sølv i længdespring ved PL i 2024 og sølv i 100-meterløb ved PL i både 2016 og 2024.

Daniel Wagners sportslige karriere

Daniel Wagner i 100-meterfinalen ved PL 2024. Wagner fik sølv i tiden 12.08 sek.
Daniel Wagner
Af /Cal Sport Media/SIPA/Ritzau Scanpix.

Daniel Wagner fik i 2007 som 14-årig amputeret det højre ben over knæet efter en trampolinulykke. Indtil da havde han dyrket gymnastik, hvor han havde opnået en spændstighed og styrke, så det lå lige for at satse på længdespring og 100-meterløb, hvor han anvender et særligt tilpasset underben udført i kulfiber. Daniel Wagner klassificeres som følge af amputationen som hørende til i klassen T42 i løb og T63 i længdespring (se klassifikation i parasport).

Resultater ved De Paralympiske Lege

  • 2012: 1 bronze i længdespring (6,11 m)
  • 2016: 1 sølv i 100-meterløb (12,32 sek.) og 1 bronze i længdespring (6,57 m)
  • 2021: 1 bronze i længdespring (7,07 m). Her var Daniel Wagner Danmarks fanebærer.
  • 2024: 1 sølv i længdespring (7,39 m). På 100 m løb han i indledende heat på 12,11 sek. I finalen løb han 12.08 og vandt sølv.

Resultater ved paraverdensmesterskaberne

  • 2015: 1 sølv i længdespring (6,02 m) og 2 bronze i 100-meterløb (12,30 sek.) og 200-meterløb (25,37 sek.).
  • 2017: 1 guld i længdespring (6,50 m) og 1 sølv i 100-meterløb (12,30 sek.).
  • 2019: 1 guld i 100-meterløb (12,32) og 1 sølv i længdespring (6,50 m).
  • 2025: 1 bronze i længdespring (7.20 m) og bronze i 100 m løb (12,28 sek.).

I 2016 satte Daniel Wagner verdensrekord i længdespring på 6,70 m.

Daniel Wagners øvrige karriere

Daniel Wagner
Af /Parasport Danmark.

I 2022 deltog Daniel Wagner i den 19. sæson af ”Vild med dans” og sluttede sammen med Asta Bjørk Ivarsdottir (født 1998) på en 2.-plads. Daniel Wagner dyrker i vinterperioderne og ved siden af sin træning snowboard og har gjort det, siden han var barn, og altså før han fik benet amputeret. I 2014 deltog han i paraverdensmesterskaberne i La Molina med en 6.-plads i snowboardcross og en 3.-plads i slalom. Også ved De Paralympiske Vinterlege i 2018 deltog han med en 8.-plads i snowboardcross og en 9.-plads i slalom.

Hæder og priser

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig