Cheng Li-wun

Cheng Li-wun blev valgt som forkvinde for GMD i en periode i taiwansk politik, hvor der var en voldsom magtkamp mellem præsident Lai Ching-te og hans DPP-regering, og så oppositionen under ledelse af GMD. Til trods for at DPP genvandt præsidentmagten i 2024, fik GMD og resten af oppositionen til gengæld flertallet i den lovgivende yuan ved samme valg, hvilket betyder at de kan modarbejde præsidenten og DPP i det taiwanske parlament. Grundlæggende handler magtkampen om, at GMD og resten af oppositionen ønsker at bruge deres nuværende flertal i den lovgivende yuan til at indføre love, der kan begrænse præsidentembedets politiske magt og udvide deres egen magt. På den anden side står præsident Lai Ching-te og DPP, der prøver at standse disse lovforslag, som de anser for at være en trussel mod den nationale sikkerhed og for at undergrave demokratiet og være et udtryk for "parlamentarisk diktatur" og en trussel mod den nationale sikkerhed. GMD og især Cheng Li-wun har samtidig beskyldt præsident Lai for at opildne til krig med Kina, ved at ville øge forsvarsbudgetterne samt ved at fastholde en retorik om at Taiwan "de facto" er uafhængig som stat.

Cheng Li-wun håber at hun med en mere forsonende linje over for Kina, kan gøre sig selv og GMD til fortalere for fred hos den taiwanske befolkning, og hun håber at dette vil have positiv betydning for GMD i lokalvalgene til efteråret 2026 og til præsident- og parlamentsvalget i 2028. Problemet for Cheng Li-wun er dog også at hendes meget positive linje over for Kina og KKP bliver opfattet af mange taiwanere som et knæfald for Kina, og mange frygter at hun vil gå for langt i sit forsøg på at opnå større politisk og økonomisk samarbejde med Kina. Af mange taiwanere bliver Cheng endda anset for at være mere pro-Kina end mange tidligere GMD-ledere.

Fra d.7. til d.12. april 2026 besøgte Cheng Li-wun officielt Kina, efter hun var blevet inviteret af KKP og den kinesiske præsident Xi Jinping. Hun besøgte de kinesiske byer Nanjing, Shanghai og Beijing, og som en del af besøget afholdte hun et officielt møde med Xi Jinping d.10.april 2026.

Hendes besøg vakte stor vrede blandt mange taiwanere, ogi nden hendes afrejse fra Taiwan d.7.april var der arrangeret store protester fra flere politiske partier fra den grønne koalition, som udgør de partier sammen med DPP som er tilhængere af en taiwansk nationalidentitet og ønsker mere uafhængighed fra Kina.

Det officielle møde med Kinas præsident Xi Jinping blev afholdt om formiddagen d.10.april i Folkets Store Hal i Beijing, og her foreslog Cheng, at Taiwan og det kinesiske fastland skulle samarbejde om at bevare en fælles kinesisk historie og fremme kinesisk kultur, styrke den fælles velfærd samt fremme udveksling og samarbejde mellem Taiwan og Kina, for at sikre et bedre forhold på tværs af strædet og forbedre befolkningens trivsel. Hun udtrykte også sit håb om en dag at kunne være vært for Xi Jinping i Taiwan.

På mødet bekræftede Cheng Li-wun også sin støtte til 1992-konsensusset, som var et påstået møde afholdt i 1992 mellem GMD og KKP, hvor de to partier blev enige om en konsensus om at der kun er "ét Kina", og at Taiwan er en del af denne ene kinesiske stat. På mødet anerkendte både GMD og KKP dog også at de havde hver deres tolkning af hvad dette "ene Kina" var. KKP opfatter "ét Kina" som Folkerepublikken Kina, som Taiwan er en del af. GMD opfatter derimod "ét Kina" som Republikken Kina, som dog kun har de facto myndighed over Taiwan lige nu.

Lai Ching-te og andre DPP-præsidenter før ham, har dog altid afvist 1992-konsensus, da de mener at Taiwan ikke er en del af Kina. Derfor har det været centralt for GMD siden 2000 at støtte op om 1992-konsensusset, da GMD mener at dette er det eneste grundlag for diplomatiske relationer mellem Kina og Taiwan. Cheng Li-wun understregede med sit officielle møde med Xi Jinping, at hun også mener at 1992-konsensusset er nødvendigt for at kunne skabe diplomatiske og tættere relationer til Kina.

Cheng Li-wuns møde med Xi Jinping og hendes udtalelser om at Kina og Taiwan skal arbejde sammen for at fremme "kinesisk kultur og historie" blev kritiseret af mange taiwanere i dagene efter mødet, da mange mener at Cheng dermed viser at hun prioritere Beijing og Folkerepublikken over Taiwan og den taiwanske befolkning.