Lai Ching-te

Kun få måneder efter at Lai Ching-te var trådt af som premierminister, meddelte han den 18. marts 2019, at han ville stille op mod Tsai Ing-wen i DPP's primærvalg i juni samme år. Ved primærvalget fik Lai kun 27,5 procent af stemmerne mod Tsai Ing-wens 35,7 procent, og han tabte dermed til Tsai Ing-wen, der således blev valgt til DPP's kandidat til præsidentvalget i januar 2020.

Til trods for nederlaget i primærvalget var Lai Ching-te meget populær blandt DPP's vælgere, hvilket han allerede var kommet til udtryk i hans korte periode som premierminister, bl.a. gennem meningsmålingerne. Lai's generelle popularitet var en medvirkende årsag til, at Tsai Ing-wen tilbød ham at blive hendes vicepræsidentkandidat i 2020-valget. Lai tog imod tilbuddet og blev valgt til Taiwans vicepræsident den 11. januar 2020, da han og Tsai Ing-wen vandt præsidentvalget med 57,1 % af stemmerne.

Både i sin tid som premierminister og som vicepræsident for Taiwan, har Lai Ching-te fulgt DPP's linje om at ville opretholde status quo i Taiwanstrædet, samtidig med at man vil værne om Taiwan som en selvstændig demokratisk stat. Lai har ligesom Tsai Ing-wen flere gange afvist at anerkende "1992-konsensussen", og han har også udtalt ved flere lejligheder at "Taiwan ikke behøves at erklære sig uafhængige, da landet allerede de facto er uafhængigt". Især under valgkampen til 2024-præsidentvalget stod Lai og GMD's kandidat Hou Yu-ih meget stejlt overfor hinanden i spørgsmålet om forholdet til Kina. På den ene side beskyldte beskyldte Hou Lai for at ville føre en politik der ville lede til en militærkonflikt med Kina, og på den anden side mente Lai at Hou og GMD ville sætte Taiwans demokrati over styr, ved at lave knæfald for Kina.

Som vicepræsident har Lai Ching-te flere gange været på diplomatiske besøg til nogle af de få lande, som i dag anerkender Taiwan. Derudover var Lai Ching-te den første taiwanske politiker med et højtstående embede i 50 år der besøgte Japan i forbindelse med begravelsen af Japans premierminister, Shinzo Abe i 2022. Lai Ching-te har generelt gennem hele sit politiske virke arbejdet for at skabe stærkere og tættere relationer mellem Taiwan og Japan.

Siden valget i januar 2024 stod det klart, at Lai Ching-te ville få det svært som præsident, da hans parti DPP ikke havde vundet flertallet i den lovgivende yuan. GMD og TPP kunne sammen mønstre et flertal på 60 mandater og kunne tilsammen styre, hvilke love der ville kunne vedtages i den lovgivende yuan. Mange taiwanere havde håbet på, at dette ville føre til mere politisk samarbejde på tværs af DPP's "grønne koalition" og GMD's "blå koalition", men i stedet udviklede det sig i løbet af 2024 og 2025 til en intens magtkamp mellem præsidenten (DPP) og den lovgivende yuan (GMD og TPP). Mange Taiwan-eksperter har set denne magtkamp som en mindre forfatningsmæssig krise, da den først og fremmest er en kamp om, hvorvidt præsidentembedet eller den lovgivende yuan er den stærkeste magtinstans i Taiwan.

Grundlæggende handler magtkampen om, at GMD og TPP ønsker at bruge deres nuværende flertal i den lovgivende yuan til at indføre love, der kan begrænse præsidentembedets politiske magt og udvide disse to partiers egen magt. På den anden side står præsident Lai Ching-te og hans parti DPP, der prøver at stoppe disse lovforslag, som de beskylder for at være et udtryk for "parlamentarisk diktatur" og en trussel mod den nationale sikkerhed, da det i DPP's øjner undergrave det taiwanske demokrati.

Allerede i februar 2024, kort efter at den nyvalgte lovgivende yuan var tiltrådt, brugte GMD og TPP deres nyvundne politiske flertal til at foreslå flere kontroversielle lovændringer, som ville give den lovgivende yuan mere magt i forhold til de fire andre magtinstanser i Taiwan (den udøvende, dømmende, kontrollerende og eksaminerende). Den mest kontroversielle af disse lovændringer gav den lovgivende yuan nye beføjelser, idet man nu ville kunne kræve, at den offentlige administration ikke måtte udvise "foragt for lovgiverne", og at de derfor kunne straffes, hvis de modarbejdede den lovgivende yuan's udvalg. Samtidig valgte GMD og TPP at bruge deres flertal til at udsætte vedtagelsen af finansloven for 2025.

Disse lovændringer fra GMD og TPP førte til stor utilfredshed hos store dele af den taiwanske befolkning, og i maj 2024 begyndte flere græsrodsbevægelser at organisere demonstrationer på Qingdao Donglu nær den lovgivende yuan. Disse demonstrationer var de største demonstrationer siden Solsikkebevægelsen i 2014, og de fik hurtigt betegnelsen "Bluebird-bevægelsen", da Qingdao lyder som qingniao, der på mandarinkinesisk betyder 'blå fugl'. Den 24. maj 2024 kulminerede Bluebird-bevægelsen med op til 100.000 deltagere til demonstrationerne mod GMD og TPP.

Ligesom med Solsikkebevægelsen støttede Lai og DPP op om Bluebird-bevægelsens demonstrationer, men i den lovgivende yuan kunne DPP ikke stoppe vedtagelsen af lovene. Lai Ching-te forsøgte samtidig at få standset lovændringer, som var vedtaget i den lovgivende yuan, ved ikke at underskrive dem, og ved at få Taiwans forfatningsret til at underkende dem som forfatningsstridige. Derudover gjorde DPP brug af et tidligere brugt politisk kneb af oppositioner og mindretalsregeringer for at stoppe lovgivningsarbejdet. Dette kneb går ud på at demonstrere voldsomt midt inde i den lovgivende yuan. Dette har tidligere ført til deciderede slagsmål mellem medlemmer af den lovgivende yuan, og det skete også den 20. december 2024. Eftersom slagsmål i den lovgivende yuan er blevet stadig sjældnere siden årtusindskiftet, var det tegn på magtkampens alvor, at de fandt sted i 2024.

I efteråret 2024 lykkedes det Lai Ching-te og DPP at få Taiwans forfatningsret til at underkende flere af de vedtagne lovændringer fra GMD og TPP. GMD og TPP nægtede dog at anerkende forfatningsrettens kendelse. Disse partier mente, at forfatningsretten ikke var politisk neutral, da alle 15 medlemmer af forfatningsretten var blevet udpeget i Tsai Ing-wen's otteårige præsidentperiode, hvor DPP både havde præsidentembedet og flertallet i den lovgivende yuan.

GMD og TPP's modsvar var at vedtage en lovændring vedrørende forfatningsretsplejen i Taiwan. Lovændringen blev vedtaget i december 2024, og den gjorde det sværere at få en lov underkendt som forfatningsstridig, da mindst 9 ud af de 15 medlemmer af forfatningsretten nu skulle stemme for, at en lov er forfatningsstridig. Samtidig nægtede GMD og TPP med deres flertal at godkende præsidentens nominerede til de syv tomme pladser i forfatningsretten, hvilket betød, at forfatningsretten fra 2025 kun bestod af 8 medlemmer. Forfatningsretten blev dermed midlertidigt sat ud af spil i december 2024, hvilket skabte vrede blandt mange taiwanere. Som reaktion herpå begyndte Bluebird-bevægelsen at organisere en tilbagekaldelseskampagne mod mange af GMD's medlemmer af den lovgivende yuan.

Kampagnen fra Bluebird-bevægelsen om at tilbagekalde GMD medlemmer af den lovgivende yuan knyttede sig til en særlig lov i Taiwan: loven om valg og tilbagekaldelse af offentlige embedsmænd. Loven er tidligere kun blevet brugt få gange til at tilbagekalde enkelte korrupte taiwanske folkevalgte politikere, men med Bluebird-bevægelsens massive tilbagekaldelseskampagne mod GMD så man for første gang loven blive brugt som et politisk redskab til at ramme et helt partis folkevalgte politikere i Taiwan.

Selv om DPP fra begyndelsen ikke var direkte involveret i de civile tilbagekaldelseskampagner mod GMD, beskyldte GMD med det samme Lai Ching-Te og DPP for at stå bag tilbagekaldelseskampagnen og for at bruge dem som redskab for politisk forfølgelse af deres modstandere, og at det var en politisk heksejagt på lige fod med Ko Wen-jes korruptionssag. I løbet af foråret 2025 begyndte flere GMD og DPP politikere at blive ofre for flere tilbagekaldelseskampagner, og begge partier begyndte offentligt at advokere for tilbagekaldelsen af deres politiske modstandere. Retorikken blev også skærpet fra de to sider, hvor bl.a. Bluebird-bevægelsen og enkelte DPP politikere beskyldte GMD for at gå Kinas ærinde og være i ledtog med KKP, ved bl.a. at svække Taiwans militærbudget gennem GMD's gennemførelse af betydelige nedskæringer i den endelige finanslov for 2025. På den anden side beskyldte GMD Lai Ching-te for at opføre sig diktatorisk, og GMD's leder Eric Chu (f. 1961) valgte endda at sammenligne Lai med den tyske nazistleder Adolf Hitler i en udtalelse i april 2025.

I juni 2025 vedtog Taiwans centrale valgkommission at der både den 26. juli og den 23. august skulle afholdes tilbagekaldelsesvalg for op til 31 af GMD's medlemmer af den lovgivende yuan samt for GMD-borgmesteren af byen Hsinchu. GMD's krav om tilbagekaldelsesvalg for DPP-medlemmer af den lovgivende yuan blev derimod ikke godkendt, da GMD ikke kunne mønstre nok opbakning fra registrerede taiwanske vælgere.

Resultatet af det første tilbagekaldelsesvalg den 26. juli 2025 blev, at alle 24 GMD-medlemmer af den lovgivende yuan og borgmesteren af Hsinchu overlevede afstemningen og dermed beholdt deres mandater. Den 23. august blev der afholdt det andet tilbagekaldelsesvalg, her overlevede alle syv af GMD's medlemmer af den lovgivende yuan som var på valg.

At det ikke lykkedes at få tilbagekaldt én eneste af GMD-medlemmerne af den lovgivende yuan i de to tilbagekaldelsesvalg til trods for den massive mobilisering af græsrodsbevægelser mod GMD, var et stort nederlag for DPP, og regeringspartiet meldte allerede ud på den sidste valgdag, at man nu ville fokusere mere på at at samarbejde med GMD og resten af opposition, samt at regeringen ville prøve at rette fokus mod de økonomiske problemer i Taiwan, med bl.a. høje boligpriser og energimangel, som er mere akutte problemstillinger for den almindelige taiwanere end konflikten med Kina.

De to tilbagekaldelsesvalg var tilgengæld en stor sejr for GMD, som dermed fastholdt sit flertal i den lovgivende yuan sammen med TPP. Samtidig gav det GMD en tro på, at store dele af den taiwanske befolkning stadig støtter op om deres parti og ikke ønsker, at præsident Lai og DPP får flertal alene i den lovgivende yuan.

I juni 2025 indledte præsident Lai en national turné, hvor han har holdt "Ti taler om national enhed". Selvom turneen oprindeligt ikke var relateret til tilbagekaldelsesvalgene, var undertonen, at Taiwan skal forenes for at forsvare sin suverænitet, fremme en "helhedsorienteret" forsvarsposition, modstå KKP's bestræbelser på at splitte nationen og styrke den nationale sikkerhed. Usagt – men forstået af vælgerne – er Lais ønske om en samlet DPP-ledet regering for at fremme disse mål, og altså at en fortælling om at tilbagekaldelsesvalgene er nødvendige for at give Lai og DPP muligheden for at beskytte Taiwans national sikkerhed og enhed mod Kina og KKP.

Allerede i sin første tale på turneen valgte Lai, som den første taiwanske præsident nogensinde, at dedikere hele talen til at argumentere for hvordan Taiwan er et selvstændigt land. I talen refererede Lai bl.a. til at Taiwan opfylder alle fire punkter i Montevideo-konventionen for at være en selvstændig stat:

1. en permanent befolkning;
2. et defineret territorium;
3. en regering; og
4. evnen til at indgå i politiske og økonomiske relationer med andre lande.

KKP reagerede voldsomt på Lai's tale ved at udtale, at Lai Ching-te endnu en gang med sine udtalelser har ønsket at skabe ufred og skade forholdet mellem Kina og Taiwan ved at opfordre til taiwansk separatisme. Siden Lai Ching-te tiltrådte som præsident, har Kina fortsat øget sin militære tilstedeværelse i Taiwanstrædet med flere store militære øvelser i og omkring taiwansk farvand. Samtidig meldte den taiwanske regering ud i august at man, inspireret af NATO, ønskede at hæve forsvarsudgifterne i Taiwan så man før 2030 bruger 5% af BNP på forsvaret. Forholdet mellem regeringen i Beijing og regeringen i Taipei er derfor stadig meget konfliktfyldt.