Cecilia

Cecilia tilhørte slægten Vasa. Hun var datter af Gustav 1. Vasa og dennes dronning Margareta Eriksdotter (Leijonhufvud). Hun var søster til Johan 3. og Karl 9. og halvsøster til Erik 14. Sigismund 3. Vasa og Gustav 2. Adolf var hendes nevøer.

Cecilia fik en god uddannelse og lærte bl.a. tysk og engelsk. Hun levede et liv i luksus og var glad for fester.

Cecilia blev tidligt kendt for ”Vadstenabullret” (‘spektaklet i Vadstena’). Hendes ældre søster Katarina havde holdt bryllup i Stockholm med greve Edzard af Ostfriesland. På hjemrejsen blev brudeparret ledsaget et stykke af vejen af bl.a. Katarinas (halv-)søskende Erik og Cecilia. I december 1559 gjorde rejseselskabet ophold på Vadstena slot. Da det rygtedes, at Edzards bror Johann opsøgte Cecilias gemak om natten, lod Erik ham gribe på fersk gerning og sendte ham til kongen, der satte Johann i fængsel. Hvad der nøjagtigt var sket mellem Cecilia og Johann, er svært at fastslå ud fra de få og hinanden modsigende kilder. I hvert fald blev Cecilia ikke gravid ved denne lejlighed.

Med en sådan forgangenhed var det lidt svært at få afsat Cecilia på det fyrstelige ægteskabsmarked, selv om hun blev rost for sin skønhed, men i midten af 1564 lykkedes det at få hende gift med markgreve Christoffer af Baden-Rodemachern, der dengang var i svensk tjeneste. Han var yngre bror til den regerende markgreve af Baden-Baden. Som apanage havde Christoffer fået nogle små områder i det nuværende Luxembourg og Frankrig omkring Rodemack (Rodemachern på tysk) og dannede således sidelinjen Baden-Rodemachern.

Allerede inden ægteskabet havde Cecilia indledt en brevveksling med den engelske dronning Elizabeth 1. Sammen med Christoffer besøgte Cecilia det engelske hof, hvor de opholdt sig fra september 1565 til april 1566. De nød livet ved hoffet og festlighederne, men levede langt over deres finansielle evner. Et pengetilskud fra den engelske dronning kunne ikke afværge, at gælden voksede støt. På et tidspunkt blev Christoffer sat i gældsfængsel. Da ægteparret i april 1566 rejste bort, lod kreditorerne foretage arrest af ikke blot ægteparrets ejendele (bl.a. Cecilias juveler), men også af hofdamernes.

Efter nogle år på Christoffers godser, hvor pengene ikke rakte til, tog parret i 1571 til Sverige. Det lykkedes Cecilia at få nogle forleninger, og hun bosatte sig i Arboga. Hun bedrev med fremgang minedrift, købmandskab (inkl. smugling af våben) og kaperi. Som hævn for beslaglæggelsen ved afrejsen fra England lod hun nu opbringe engelske skibe på Østersøen.

Christoffer døde i 1575. Af hans få besiddelser havde han testamenteret endnu færre til Cecilia. Få år efter hendes ægtefælles død konverterede Cecilia til katolicismen. Hendes bror, kong Johan 3., fremmede dengang denne tro. I december 1579 fødte hun en uægte datter.

Lidt tidligere havde Cecilia forladt Sverige og var vendt tilbage til Baden-Rodemachern. Hendes forleninger i Sverige gik senest i 1582 tilbage til kronen. Resten af sit lange liv forsøgte Cecilia med ringe succes – bl.a. i Polen og hos paven – at sikre sine indkomster som fyrstelig enke.

Cecilias billede er længe blevet malet i meget mørke farver. ”Vadstenabullret“, hendes katolske tro og uægte barn bidrog givetvis til et dårligt ry i det lutherske Sverige, hvor hun bl.a. blev set som pragtlysten og fornøjelsessyg. I 2000-tallet portrætteres hun både som partyprinsesse, som driftig entreprenør og som rebel mod samfundets normer. Under alle omstændigheder ville hun aldrig været kommet så langt, hvis hun ikke som prinsesse havde haft mulighed for i stor stil at sløse bort penge, hun ikke selv havde tjent.

• Sveriges historie 1523-1809
• Vasatiden