Antonio Tabucchi

Antonio Tabucchi var en prisbelønnet italiensk forfatter og professor i portugisisk litteratur.

Tabucchi debuterede i 1975 med romanen Piazza d’Italia (genudgivet i 1993), der blev efterfulgt af flere novellesamlinger, hvoriblandt Il gioco del rovescio, 1981, og Piccoli equivoci senza importanza, 1985 (på dansk Små misforståelser uden betydning, 1989). Med dem blev forfatteren kendt for sine raffinerede, ofte let fantastiske novellers leg med fiktioner og identiteter.

Der fulgte flere romaner, bl.a. Il filo dell'orizzonte fra 1986, Requiem fra 1991 skrevet på portugisisk, og den læservenlige Sostiene Pereira, 1994 (på dansk Hævder Pereira, 1995), der foregår i Portugal under Salazar og altså mere tydeligt berører samfundsrelaterede emner. På dansk foreligger endvidere La testa perduta di Damasceno Monteiro fra 1997 (Damasceno Monteiros forsvundne hoved, 1998) og titelnovellen fra samlingen Donna di Porto Pim. Una storia, 1983 (Kvinden fra Porto Pim. En historie, 1995).

Tabucchi deltog både som forfatter og som intellektuel yderst engageret i den etiske og politiske samfundsdebat. Med den melankolske brevroman Si sta facendo sempre più tardi fra 2001, der via litterære og musikalske citater og tidsforskydninger cirkler om uforklarlige hændelser, vendte han tilbage til en mere litterær udforskning, her af fiktionens spilleregler i form af sytten mænds kærlighedsbreve til lige så mange kvinder.

I 2018 blev Tabucchis mange skrifter udgivet samlet i Opere. Flere af hans tekster er blevet filmatiseret, således også Hævder Pereira (i 1995, af Roberto Faenza og med Marcello Mastroianni i hovedrollen).