Temaside: Arbejderbevægelsen i Danmark

Arbejderbevægelsen i Danmark

Arbejderbevægelsen i Danmark har siden dens opståen i sidste halvdel af 1800-tallet bestået af et stort kompleks af organisationer med tilslutning fra en betydelig del af den danske befolkning. Efter international målestok har den danske arbejderbevægelse været en af de bedst organiserede og politisk mest indflydelsesrige.

Arbejderbevægelse

Den samlende betegnelse for organisationer og bevægelser, som har til formål at fremme arbejderklassens interesser.

Arbejderhistorie

Beskæftiger sig med arbejdernes, arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie.

Fagbevægelsen

Betegnelse for de foreninger og organisationer, som samler ansatte til varetagelse af deres interesser på arbejdspladsen, overfor arbejdsgiverne og mere generelt i samfundet som sådan. I Danmark består fagbevægelsen af fagforeninger, der – som navnet antyder – samler medlemmer indenfor samme eller beslægtede fag.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

FH startede 1. januar 2019. Det blev besluttet af FTF og LO i 2018, at de to organisationer skulle slås sammen til en hovedorganisation, med de samme opgaver som organisationerne havde haft før. Der er 66 medlemsorganisationer. Det er en blanding af organisationer med mange og forholdsvis få medlemmer.

Gule fagforeninger

Faglige foreninger, som rekrutterer medlemmer i åben konkurrence med allerede etablerede fagforeninger på disses områder. Betegnelsen gul stammer fra fransk, hvor "en gul" også betyder en strejkebryder.

3F - Fagligt Fælles Forbund

HK - Handel og Kontor

FOA - Fag og Arbejde

Dansk Metal

DSR - Dansk Sygepleje Råd

Danmarks Lærerforening

IDA - Ingeniørforeningen

Djøf - Jurister og økonomer

SiD - Specialarbejderforbundet

KAD - Kvindeligt Arbejderforbund

Husligt Arbejder Forbund

Andre fagforeninger

Socialdemokratiet

Dansk politisk parti stiftet i 1871 af Louis Pio m.fl. som en dansk afdeling af Første Internationale.

Danmarks Kommunistiske Parti (DKP)

Dansk venstrefløjsparti dannet i 1919 med inspiration fra den russiske revolution. Partiet var det eneste betydelige danske politiske parti til venstre for Socialdemokratiet frem til slutningen af 1950’erne.

Socialistisk Folkeparti (SF)

Dansk venstrefløjsparti stiftet i 1959 af udbrydere fra DKP.

Venstresocialisterne

Et dansk venstrefløjsparti dannet i 1967 på baggrund af uenigheder inden for Socialistisk Folkeparti (SF).

Fælles Kurs

Dansk venstrefløjsparti. Partiet spillede en begrænset, men iøjnefaldende rolle i dansk politik i 1980’erne og 1990’ernes første år.

Enhedslisten

Venstrefløjsparti stiftet i 1989, oprindeligt som en alliance mellem flere mindre partier.

Arbejderkooperationen

Samlebetegnelse for de virksomheder, som er opbygget på principper om demokratisk, økonomisk selvstyre med det formål at frigøre arbejderne fra den kapitalistiske virksomhedsform.

Arbejderkooperative virksomheder

Arbejderkooperative virksomheder opstod i Danmark omkring 1860’erne. De blev betragtet som den tredje streng i Arbejderbevægelsen.

Stjernen

Bryggeri anlagt i 1902 i København som modtræk mod de store københavnske bryggeriers dominans og udelukkende med arbejderorganisationer som aktionærer.

Arbejdernes Landsbank

Stiftet i 1919 som arbejderbevægelsens bank. Havde fra starten af 1950'erne hovedkontor i den markante Panoptikonbygningen i det indre København.

Alka

Alka er et forsikringsbrand ejet af Tryg Forsikring, men med rødder i arbejderbevægelsen.

Slaget på Fælleden den 5. maj 1872

Den tidlige danske arbejderbevægelses første og eneste åbne konfrontation med myndighederne.

Storlockout og Septemberforlig

I 1899 udbrød der storlockout i Danmark. Den resulterede i Septemberforliget, som stadigvæk er grundlag for arbejdsmarkedets organisering.

1. maj

1. maj er arbejderbevægelsens internationale kamp- og festdag. Den er blevet afholdt siden 1890.

8. marts

Siden 1910 har kvinder verden over haft en international dag. Det var dog først i 1921, at 8. marts blev fastlagt som dato.

Slaget på Grønttorvet

Grønttorvet i København – nu Israels Plads – var den 13. november 1918 scene for konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister.

8 timers arbejdsdag

Otte timers arbejdsdag havde siden 1889 været et hovedkrav for arbejderbevægelsen. I 1919-20 blev den gennemført.

Kanslergadeforliget

Politisk forlig mellem Venstre og regeringspartierne Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der blev indgået i januar 1933.

Arbejdsmiljø

At arbejde for et godt og sikkert arbejdsmiljø - fysisk som psykisk - har været en vigtig opgave for arbejderbevægelsen.

Ligeløn

I Danmark har der været kæmpet for lige løn mellem mænd og kvinder siden slutningen af 1800-tallet. I de første årtier kom kravet især fra kvindernes fagforening, Kvindeligt Arbejderforbund.

Økonomisk Demokrati

I 1973 fremlagde Socialdemokratiet et lovforslag om indførelsen af økonomisk demokrati. Forslaget var et led i Socialdemokratiets og fagbevægelsens vision om den moderne socialisme.

Påskestrejkerne

Sammenbrud i overenskomstforhandlingerne udløste omfattende strejker i marts 1985.

Store Bededag

Folketinget vedtog i 2023 at afskaffe store bededag som officiel fridag i Danmark. Det udløste store protester fra fagbevægelsen.

Arbejder

En arbejder er en person, der udfører lønnet arbejde for andre og ikke selv ejer sine produktionsmidler.

Arbejdsløshed

Ved arbejdsløshed forstås manglende overensstemmelse på arbejdsmarkedet mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft.

Arbejderboliger

Boliger, der bebos af arbejdere, samt byggerier, der specifikt opføres for at skaffe sundere og billigere boliger til arbejdere.

Arbejdstid

Arbejdstid forbindes normalt med den ugentlige eller månedlige arbejdstid. Arbejdstiden er fastlagt i de kollektive overenskomster, i lovgivningen og i personlige ansættelsesaftaler.

Ferie

Ferie er en periode, hvor man har fri fra skole eller arbejde. Med ferieloven fra 1938 fik lønmodtagerne ret til to ugers betalt ferie om året.

Arbejderkultur

De former for kulturel praksis, normer og værdier, som i særlig grad knytter sig til arbejderklassen.

Arbejderidræt

En gren af idrætsbevægelsen, som traditionelt har været præget af socialismen og arbejdet i opposition til den upolitiske borgerlige idræt.

Arbejdernes Oplysningsforbund

Stiftet i 1924 med det formål at give specielt arbejdere indsigt i samfundsforhold og litteratur. AOF tilbød foredrag, studiekredse og aftenskoler.

Arbejdersang

I Danmark går traditionen for arbejder- og protestsange tilbage til omkring 1870, hvor den var med til at give identitet og sammenhold.

Arbejdernes Radio- og Fjernseerforbund

Stiftet i 1926 som Arbejdernes Radioforbund med det formål at få indflydelse på Danmarks Radios programvirksomhed.

Social-Demokraten

Dagblad udgivet fra 1874 til 1959, herefter fortsat som Aktuelt. Oprindeligt ejet af fagbevægelsen.

Land og Folk

Dagblad udgivet i perioden 1945-1990 som organ for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Bladet påbegyndtes som illegalt blad i 1941.

Socialistisk Dagblad

Dansk avis, der udkom 1970-82 som organ for Socialistisk Folkeparti.

Internationalisme

Den holdning, at arbejdere bør organisere sig internationalt. Tanken blev første gang udtrykt i Det Kommunistiske Partis manifest fra 1848 med ordene: "Proletarer i alle lande, foren jer!".

Faglige internationaler

Internationale organisationer for samarbejde mellem fagbevægelsen i forskellige lande. Opstod fra 1890'erne.

Politiske internationaler

Internationale politiske sammenslutninger af arbejderorganisationer.

Strejke

Strejken som kampmiddel kendes i alle lande. Den er forbundet med det kapitalistiske industrisamfund og arbejderklassens fremkomst.

Spaniensfrivillige

Frivillige hærenheder fra flere lande, som fra efteråret 1936 deltog på republikkens side i Den Spanske Borgerkrig. Blev et symbol på internationalisme.

Socialisme

En politisk ideologi, som har solidaritet, lighed og fællesskab som centrale værdier. Socialismen opstod i det tidlige 1800-tal og kan idéhistorisk betragtes som en reaktion på to andre politiske ideologier: liberalismen og konservatismen.

Reformisme

Betegnelse for politiske ideologier og en politisk praksis, der gennem reformer vil forandre samfundet gradvis. Begrebet står i modsætning til revolution, der indebærer et radikalt brud med den eksisterende samfundsorden.

Anarkosyndikalistisk demonstration, Madrid, 2010

Syndikalisme

Syndikalisme er en retning inden for arbejderbevægelsen, der betoner den faglige frem for den parlamentariske kamp som vejen til socialisme.

Kommunisme

Kommunisme er en samfundsopfattelse og politisk ideologi, som bygger på fælles ejendom. Historisk har kommunismen antaget forskellige former.

Trotskisme

Trotskisme er en politisk ideologi, der er opkaldt efter Lev Trotskij. I Sovjetunionen blev ordet i mange år brugt som et generelt politisk skældsord. Et hovedpunkt i trotskismen er teorien om "den permanente revolution".

Eurokommunisme

Forsøg på at formulere en selvstændig, national strategi blandt kommunistiske partier, særligt i Vesteuropa i 1970'erne og 80'erne.

Louis Pio

Regnes for grundlæggeren af arbejderbevægelsen i Danmark.

Jens Jensen

Faglig leder og politiker; udlært maler. Første formand for De Samvirkende Fagforbund (nuværende FH).

Anna Olivia Nielsen

Forkæmper for kvindelige arbejderes rettigheder. Første formand for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD).

Thorvald Stauning

Socialdemokratisk statsminister i 1924-26 og igen fra 1929 til sin død i 1942. Den længst siddende statsminister i danmarkshistorien.

Anker Jørgensen

Fagforeningsleder, socialdemokratisk politiker og statsminister.

M.C. Lyngsie

Første formand for Dansk Arbejdsmandsforbund (nuværende 3F) fra 1897 til 1931.

Marie Nielsen

Kvindesagsforkæmper og medstifter af den kommunistiske bevægelse i Danmark.

Aksel Larsen

Formand for Danmarks Kommunistiske Parti (1932-1958), og siden for Socialistisk Folkeparti (1959-1968).

Knud Jespersen

Formand for Danmarks Kommunistiske Parti fra 1958 til 1977.

Kirsten Stallknecht

Formand for Dansk Sygeplejeråd (1968-1996) og for International Council of Nurses (1997-2001).

Thomas Nielsen

Udlært som former. Formand for LO (nuværende FH) i 1967-1982.

Georg Poulsen

Formand for Dansk Metalarbejderforbund (nuværende Dansk Metal) fra 1978 til 1991.

Hardy Hansen

Faglig leder og socialdemokratisk politiker. Formand for Specialarbejderforbundet (nuværende 3F) i 1979-1996.

Preben Møller Hansen

Formand for Sømændenes Forbund i 1968-1991. Stifter af partiet Fælles Kurs.

Lizette Risgaard

Første kvindelige formand for LO (2015-2018), og første formand for FH (2019-2023).

Temaside Arbejderbevægelsen i Danmark

Overblik

Fagforeninger

Politiske partier

Kooperationen

Krav og kampe

Arbejde, bolig og fritid

Kultur og medier

En international bevægelse

Ismerne

Personer

Seneste ændringer på Lex