Faktaboks

Ole Find
Født
13. juni 1936, København
Død
31. januar 1985, Bredebro
Profession
Billedhugger og maler
Familie
Find, Ole, 1936-1985, billedhugger og maler. Født 13.6.1936 i København, død 31.1.1985 i Bredebro, begr. på Bredebro Kgrd. Forældre: Ark. Henrik Karl Vilhelm F. og Inger Thomsen. Gift 26.1.1967 i Roskilde med senere socialrådgiver Birte Ingrid Kristoffersen, født 22.11.1936 i København, datter af tømrerm. Herman Gerhard K. og Margit Edith Clement.

Ole Find debuterede på KE som 18-årig efter 2 års stenhuggerlære og fik samtidig hyre som messedreng på et skib, der bragte ham til Indien, Ceylon og Burma. Et kunstnerisk barndomsmiljø, præget af bedstefaderen Ludvig Find, og af flere andre familiemedlemmers kunstneriske virke, ansporede allerede som barn Find til beslutningen om at blive kunstner. Interessen i de tidlige år samledes om portræt- og figurfremstillinger, som blev udført i cement, ler, gips, bronze og granit. Kunstnerens figurative stil udviklede sig under påvirkning af Marino Marini til en fast opbygget figurform, med skarpt optrukne kanter i alvorlige, lidt tunge menneskeskikkelser. Men fra begyndelsen af 1960erne lod Find sig oftere inspirere af marksten, hvis udtryk og form satte billedskabende ideer i gang. Denne arbejdsproces bragte ham fra det figurative mod et mere abstraherende formsprog. Han huggede den hårde granit i rundede, organiske former, ofte med menneskelige træk, og bevarede den grove, porøse overflade. Ved at beholde stenens givne form, fastholder Find præget af marksten. I 1972 flyttede Find fra L.A. Rings tidligere hus i Baldersbrønde til Borg Gamle Skole i Bredebro. I de nye omgivelser ændrede han sin fremgangsmåde. Overfladen lod han stå glat, men huggede slyngede linier ind, som en spontan, følelsesladet skrift. Find har primært arbejdet med skulptur, men har samtidig tegnet meget i en stærkt ekspressiv udtryksform. Som maler har han udført flere store billeder bl.a. til Københavns Universitet på Amager. I dette maleri udført i sort/hvide farver brugte Find maskemotivet i stærkt bevægede gestalter udført med voldsom, dynamisk kraft. I flere år holdt han sig til sort/hvid skalaen med enkelte farvestrøg, og det var først i sine sidste år, at han begyndte at arbejde med flere farver i sit maleri.

Uddannelse

Autodidakt.

Rejser

Indien, Italien, Frankrig Holland.

Udstillinger

KE 1954-1958; Købestævnet, Fr.cia 1959, 1964; Å-udst. 1959, 1963, 1972-1973, 1977; Maj-udst. 1959; Koloristerne 1959; Spiren 1961; Grønningen 1962; M 59 1963-65; Cromisterne 1964; Nord. Ungdomsbien., Louisiana 1966-67; Skulptur i Eventyrhaven, Odense 1967, 1971, 1977; Den frie Udst. 1967-85; Modern Da. Art, Palace of Art, Glasgow m.fl. 1968; Kunst & Kunsthandwerk aus Dänemark, Mus. Wiesbaden 1970; 5 billedh., Gal., Kolding 1974 (s.m. Edgar Funch m.fl.); Skulp.udst. Kgs. Have, Kbh. 1976; Pakhuset, Nyk. S. 1980. Separatudstillinger: Trefoldigheden, Kbh. 1958; Gal. Jensen, Kbh. 1968; Tønder Mus. 1972 (s.m. Ole Christensen); Kunstforen., Kbh. 1974 (s.m. Ejgil og Thorvald Westergaard); Koldinghus 1974 (s.m. Jørgen Rømer); Haagen Müllers Kunsthdl., Kbh. (s.m. Jørgen Rømer og Søren Hjorth Nielsen); Haderslev Mus. 1976; Gal. Hummeluhre, Skjoldelev 1981.

Værker

Skulp. (granit, 1951-72, Sønderjyll. Kunstmus.); Figur (granit, 1966, Stat. Mus. for Kunst); Skulp. (gips, 1970, smst.); Relief (gips, 1971, smst.); Skulp. (granit, 1969, Den danske Sk., Sydslesvig); Skulp. (granit, 1969, Nr. Åby Komm.); Skulp. (marmor, 1971, Enghavegård Sk., Kbh.); Maleri (1972-76, Kbh. Univ., Amager); Skulp. (1973, Ballerup Gymn.); Skulp. (granit, 1973, Haderslev Katedralsk.); Skulp. (Stiftsbibl., Maribo); 2 skulp. (granit, 1974, Roskilde Univ.Center); Mal. (olie, 1976, smst.); Skulp. (granit, 1976 Aarhus Kunstmus.); Skulp. (granit, 1979, Hjordkærsk., Rødekro); Skulp. (1984, haveanlæg ved Slagelse Centralbibl.); Skulp. (1986, Esbjerg Domhus og Politistation).

Litteratur

Aarhus Stiftstid. 26.10.1958; Roskilde Tid. 14.11.1958; Inf. 14.11.1958; 18.10.1974; Berl. Tid. 16.11.1958; Grete Balle i: O.F., Gal. Jensen, Kbh. 1964; Den frie Udst., kat. 1968, 1985; Bent Irve i: 15 år i da. kunst, 1976, 14-19; Jydsk Kunstavis, 9, 1976, 10; Bent Irve i: Pakhuset, Nyk. S., kat. 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig