Så vil jeg meget gerne høre om dine oplevelser.

💁🏽‍♀️ Jeg hedder Eva og læser psykologi på Aarhus universitet på 10. semester. Jeg er ved at færdiggøre min uddannelse til psykolog, og i mit speciale undersøger jeg, hvordan det opleves at få stillet en OCD-diagnose, og hvad det kan komme til at betyde for én efterfølgende.

🧠 Forskningen peger på at dét at få stillet en diagnose kan være et vendepunkt i ens liv. For nogen er det selve diagnosen der kan få betydning for ens følelse af ”hvem jeg er.” For andre er det de ting der følger med diagnosen. Endelig kan diagnosticeringen også udgøre dét tidspunkt hvor man af egen vilje eller gennem behandling tager nogle nye valg, eller begynder at se sig selv anderledes eller handle på nye måder. Uanset hvordan det har været for dig, ville det være et stort bidrag at høre om dine oplevelser – for der er et stort ”hul” i forskningen om netop dette emne.

👣 Der er ofte debat om diagnoser mellem fagpersoner og i medierne, men vi ved faktisk meget lidt om, hvordan det opleves for de mennesker, der selv får dem, og særligt om OCD. Derfor vil jeg gerne blive klogere på:

  • Hvordan var det for dig at få stillet en OCD-diagnose?
  • Hvad har diagnosen betydet for dig personligt? Fx i din hverdag, dine tanker om dig selv eller din måde at forstå dig selv på?
Jeg søger interviewdeltagere som:
  • er mellem 18–25 år
  • har fået stillet en OCD-diagnose på et tidspunkt i deres liv
Praktisk info:
🕒 Interviewet varer ca. 60 minutter
💻 Det kan foregå enten fysisk eller online, så du behøver ikke at bo i Aarhus for at kunne deltage

🔒 Du deltager naturligvis frivilligt, du vil blive anonymiseret i specialet og dine oplysninger behandles fortroligt.

Hvis du har lyst til at høre mere eller overvejer at deltage, er du meget velkommen til at skrive til mig på mail:
📧 au691008@uni.au.dk
📞 tlf: +45 29934603
Mvh Eva Jakobsen 🩷
Read More →

Kom til oplæg mandag den 2. februar 2026, hvor Mahmoud Ashkanian, der er speciallæge i psykiatri, kommer og fortæller om behandlingsformen TMS (Transkraniel Magnetisk Stimulation).

TMS har vist sig som en virksom behandling af bl.a. OCD, og det udbydes både i offentligt og privat regi.

Der vil være kaffe, te og lidt sødt.

Tidspunkt: Mandag den 2. februar 2026, kl. 18-19 – efterfølgende vil der være mulighed for en snak med hinanden og OCD-foreningens frivillige.
Sted: OCD-foreningen, Julius Bloms Gade 17, kld. tv., 2200 København N.
Pris: Gratis for medlemmer af OCD-foreningen (angiv ved tilmelding). 50 kr. for andre på MobilePay 956430
Tilmelding: til line.hojland@ocdforeningen.com senest mandag den 26. januar 2026.

Read More →

OCD-foreningens lokalgruppen i Esbjerg har arrangeret et spændende foredrag og en helt speciel aften med

Mads Marius🫶

Tidspunkt: Torsdag den 29.01.2026 kl. 19.00. Vær opmærksom på at dørene åbnes kl. 18.30, senest ankomst er kl. 18.50.

Sted: Rørkjær skole, Samlingssalen, Ringen 61, Esbjerg (parkeringsplads er via Ewalds Alle)

Kom med til en aften, hvor slideshow er forbudt, og hvor stemningen er alt andet end kedelig! Du kan glæde dig til høj energi, vilde historier, ærlighed, dyb seriøsitet og masser af grin. Forestil dig en tur i en rutsjebane: Der må gerne være fart og spænding, og det er helt okay, hvis det også bliver en smule nervepirrende!

Vi kommer til at dykke ned i:

  • Hvad kan man gøre, når man har det svært?
  • Hvordan kan man træne sig til et robust og positivt mindset?
  • Hvordan finder man glæde i en hverdag, som er præget af udfordringer?

Mads Marius leverer et anderledes og kantet indslag, hvor der er plads til både alvor og humor. Du får ikke bare en oplevelse – du får også ny viden, inspiration og konkrete værktøjer med hjem, som kan gøre en forskel i din egen hverdag.

Glæd dig til en aften, der både rører, udfordrer og underholder.

Alle er velkomne – det er et gratis arrangement, dog max. 50 personer, så det kræver tilmelding til: Tina Flindt: Tina.flindt@ocdforeningen.com eller SMS 3017 2510 Tilmeldingsfrist mandag den 26.01.2026

Read More →