Udrykning benyttes af myndigheder, når disse har behov for hurtigt at komme frem til en lokation, med henblik på at udføre deres egentlig myndighedsopgave – dette kan være livredning, kriminalitetsforebyggelse, brandslukning og lignende.
Ved udrykningskørsel har øvrige trafikanter pligt til at gøre plads til udrykningskøretøjerne, eksempelvis ved at trække ind til siden eller sætte farten ned.
Reglerne for hvornår og hvordan udrykningskørsel udføres i praksis, er styret i bekendtgørelse om udrykningskørsel, i daglig tale "udrykningsbekendtgørelsen". Her fremgår det at udrykningskørsel kun må foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til blandt andet politimæssige opgaver, personredning (ambulancekørsel), brandopgaver, forureningsuheld, trafikuheld og til løsning af militære opgaver.
Udrykningskørsel må foretages af en lang række myndigheder, politiet, forsvaret, redningsberedskabet, det regionale sundhedsberedskab og kriminalforsorgen. Derudover må udrykningskørsel foretages af "anden offentlig myndighed, der foretager udrykningskørsel som led i varetagelsen af myndighedens opgaver", samt af private virksomheder der har indgået aftale om løsning af opgaver for det offentlige.
Banedanmark og Statens Serum Institut er eksempler på offentlige myndigheder, der foretager udrykningskørsel som led i varetagelsen af deres opgaver. Falck er et eksempel på en privat virksomhed der kører udrykningskørsel for både regioner og kommuner.
Et køretøj skal for at måtte benyttes til udrykningskørsel, være godkendt dertil ved en autoriseret synshal og være indregistreret i motorregisteret som udrykningskøretøj.
Når alle betingelserne er opfyldt, må køretøjet føres med udrykning. Dette giver føreren af køretøjet ret til, under strafansvar, at undlade at følge visse dele af færdselsloven, såfremt der udvises "ganske særlig forsigtighed".
De dele af færdselsloven, der må tilsidesættes er:
Føreren af udrykningskøretøjet, skal dog til enhver tid overholde de anvisninger der gives ved manuel færdselsregulering, samt ved jernbaneoverskæringer og broer.
Udrykningskørsel skal, uagtet at føreren må tilsidesætte visse dele af færdselsloven, stadig foretages med stor forsigtighed og hensyntagen til den øvrige trafik. Der står direkte i udrykningsbekendtgørelsen, at føreren ikke er fritaget "for pligten til at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed over for andre trafikanter". Samtidig er føreren også forpligtet til at afbryde udrykningskørslen, hvis betingelserne for udrykningskørsel ikke længere er til stede.
Der er i Danmark ikke nogen fast uddannelse for førere af udrykningskøretøjer, udrykningskørsel er dog integreret i uddannelsen til ambulanceredder og politibetjent.
Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse beskriver de tekniske regler for udrykningskøretøjer og deres udrykningsudstyr, herunder krav til køretøjets blink og sirene.
I Danmark skal udrykningskøretøjer have blå blink. Blinkene skal være synlige hele vejen rundt om køretøjet og være godkendt efter FN-regulativ 65.
Foran på udrykningskøretøjer må også monteret et såkaldt wig-wag relæ, der har til formål at få fjernlyslygterne til at blinke på skift af hinanden, som supplement til de blå udrykningsblink. Det er tilladt i stedet for de blinkende fjernlyslygter, at montere to hvide blink.
Ud over blink, skal udrykningskøretøjer også være forsynet med en sirene. Det er i Danmark kun tilladt at bruge tre specifikke typer sirener. To-tonet (HiLo) sirene, der skifter mellem to toner. Yelp, hvor sirenens frekvens stiger og falder hurtigt. Wail (Ulvehyl), hvor frekvensen stiger og falder langsomt. Inden for disse tre kategorier af udrykningshorn, findes forskellige typer sirener. Eksempelvis er det tyske "Martinshorn" en to-tonet sirene.
Politiet må køre udrykning, uden brug af blink og horn, hvis dette er nødvendigt for deres opgaveløsning. Derudover må politiet køre udrykningskørsel på cykel, som den eneste myndighed.
Normalt må der i Danmark ikke monteres ekstra reflekser på køretøjer, men for udrykningskøretøjer er gjort en undtagelse. Udrykningskøretøjer må have supplerende refleksafmærkning i enten diagonale striber eller i battenburg-mønster.
De diagonale striber skal enten være rød/hvide eller rød/gule. Hvis der vælges battenburg-mønster, skal dette udføres i gul/blå for politiets køretøjer, grøn/gule for ambulancer og tilsvarende, og i rød/gule for brand- og redningskøretøjer.
Roterende blåt blink som udrykningssignal blev indført i 1963. Før dette brugte politiets køretøjer grønne blink og øvrige udrykningskøretøjer benyttede gule blink, der alene lyste fremad. Som alarmsignal blev tidligere også brugt gule udrykningsflag, håndbetjente horn og klokker.
Ved indførelsen af den første regulære udrykningsbekendtgørelse i 1963, var det kun tilladt at bruge to-tonet horn. Først ved senere revideringer, er det blevet tilladt at bruge forskellige typer udrykningssirener.
Udrykningskørsel findes i alle lande, og den altovervejende farve til udrykningsblink er blå. I mange lande benyttes også rødt blink, sammen med de blå, og enkelte lande bruger alene røde blink til udrykningskøretøjer.
Især i Østeuropa, benyttes som i Danmark blå blink til udrykningskøretøjer, men politiet har også røde blink, der benyttes som signal til trafikkontrol og at man som bilist skal trække ind til siden og standse.
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Det israelske militær rykker frem i grænseområdet i det sydlige Libanon, hvor de ønsker at nedkæmpe den militante bevægelse Hizbollah. Hizbollah, der er finansielt støttet af Iran, sendte missiler mod Israel, efter landet begyndte et angreb på Iran den 28. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.