stringerteori

Stringerteori er en teori, der kan anvendes til beregning af plane konstruktioner af materialer med plastisk opførsel som f.eks. stål og armeret beton.

Ved metoden inddeles en skive i parallelle stænger, stringerlinjer, vinkelret på hinanden. Hvor stringerlinjerne skærer hinanden, er der et knudepunkt, og et stykke af en stringerlinje mellem to knudepunkter kaldes en stringer. Imellem stringerne er der felter. I stængerne optages kræfter som træk eller tryk og i felterne, kaldet forskydningsfelter, optages alene forskydningsspændinger, der er konstante i et felt.

Ydre laster og reaktioner på skiven påføres som enkeltkræfter i knudepunkterne mellem stringerlinjerne eller som forskydningskræfter langs en stringer.

Når kræfterne er bestemt i de enkelte stringere og forskydningsfelter, dimensioneres de efter de regler, der gælder for det materiale, skiven er udført af.

Metoden anvendes ofte ved dimensionering af armerede betonvægge med åbninger og ved høje bjælker i armeret beton.