skoletilsyn

Indtil Lov om Folkeskolernes Styrelse og Tilsyn og Tilsynet med private Skoler fra 1933 var den gejstlige indflydelse dominerende i folkeskolens styre og tilsyn: Siden 1814 havde sognepræsten været født formand for skolekommissionen i landkommunerne og født medlem i byerne, og provsten havde været forretningsførende medlem af det regionale tilsynsorgan skoledirektionen.

Biskoppen havde ret og pligt til at holde visitats i stiftets skoler med efterfølgende visitatsberetninger, oprindelig til Danske Kancelli, fra 1848 til Kirke- og Undervisningsministeriet og fra ministeriernes adskillelse i 1916 til Undervisningsministeriet.

Efter 1933-lovens iværksættelse bestod det gejstlige tilsyn i, at en provst var medlem i det nye regionale tilsynsorgan amtsskoledirektionen, som fra 1935 også nord for Kongeåen fik tilknyttet amtsskolekonsulenter som rådgivere for direktionen og for de folkeskoler, den havde tilsyn med. Da provstens deltagelse ophørte i 1949, var det gejstlige tilsyn med folkeskolen i praksis afløst af et verdsligt.

Fra 1933 og især fra 1949 fik forældrene mulighed for nogen indflydelse på deres børns skole. Skelsættende blev imidlertid Skolestyrelsesloven af 1970, der decentraliserede både styrelse og tilsyn. Alle folkeskoler skulle herefter have skolenævn med forældrerepræsentanter, og amternes skoledirektioner blev nedlagt.

Siden Lov om folkeskolen af 2009 har STUK ført tilsyn med folkeskolernes faglige kvalitet, med undervisningstid og minimumstimetal og med de regionsdrevne undervisningstilbud som specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand. Tilsynet med skolens faglige kvalitet afskaffes per 1. april 2025.

I samme periode har STUK ført tilsyn med om de frie grundskolers undervisning samlet set kan lede eleverne frem til de slutmål, skolerne har opstillet for undervisningen. Tilsynet omfatter skolernes faglige resultater, undervisningens kvalitet og regeloverholdelse med udgangspunkt i at disse områder er lokalt ansvar, der skal løftes af den enkelte skolers ledelse og bestyrelser.

Tendensen fortsatte med de reviderede styrelsesbestemmelser i 1989, der fra 1990 indførte skolebestyrelser med forældreflertal ved alle folkeskoler og nedlagde skolenævnene, skolekommissionen samt stillingerne som amtskonsulenter for folkeskolen.

Herefter har kommunalbestyrelsen, jf. Folkeskoleloven af 1993, det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen med pligt til at sikre, at skolerne honorerer lovens krav og de kommunale beslutninger om fx læseplaner og skolestruktur, samtidig med at den skal stille de fornødne resurser til rådighed, så skolerne kan løse deres opgave.

Tilsynet med den enkelte skoles virksomhed føres af skolebestyrelsen, mens tilsynet med eleverne i skoletiden føres af skolen selv. Kommunalbestyrelsen er således blevet en central tilsynsmyndighed for folkeskolen. Helt uproblematisk er det næppe, at den samtidig er den bevilgende myndighed.

• skolefag
• skole generelt
• styringen af folkeskolen
• nationale test