Shah er en persisk kongetitel. Allerede i før-muslimsk tid var det den almindelige betegnelse for en hersker i Iran.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet er på persisk shāh, der går tilbage til oldpersisk xšāyaϑah, egentlig 'magthaver'. Det er samme ord som navnet på brætspillet skak, der har navn efter spillets konge(brik).
Siden er shahtitlen også blevet benyttet andre steder, fx i Indien og i Osmannerriget (her i kombinationen padishah 'verdenshersker').
I Iran brugtes ofte titlen shahanshah 'kongernes konge' om shahen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.