quiltning

Syningen af en quilt, også kaldet quiltning, kræver ofte, at arbejdet spændes helt eller delvist ud i en ramme, også kaldet en quilteramme. Man opnår den karakteristiske reliefvirkning ved, at man lægger indlægsmateriale mellem to stoflag, og derefter syr igennem alle tre lag. Denne metode kaldes engelsk quiltning. Man kan også begynde med at sy alle linjer og figurer gennem to lag stof, og efterfølgende trække tykke tråde gennem de syede kanaler. Eller man kan udstoppe særlige området med forskellige former for fyld, såsom uspundet uld eller bomuld. De metoder, hvor man først fylder ud efterfølgende, kaldes italiensk quiltning, og en variant af den italienske quiltning kaldes trapunto. Den italienske metode er den mest almindelige i Mellemøsten og Asien, hvor quiltningens historie går langt tilbage i tiden.

Quiltning uden vattering findes også i mange afskygninger og kaldes også flad quiltning. Teknikker som kantha fra Sydindien, hvor man har tradition for at sy gamle og slidte sarier sammen med forsting, og den japanske broderiteknik sashiko kan også betegnes som forskellige former quiltning, der har fået stor udbredelse og popularitet i dag (2025). Begge teknikker omfavner tidens ønske om at bevare og give nyt liv til tekstiler med fokus på bæredygtighed.

Quiltning kan også udføres på mange andre måder, idet det grundlæggende drejer sig om at samle stoflag på en hensigtsmæssig og/eller dekorativ måde: Man kan sy stærke tråde gennem stoflagene og binde knuder, eller man kan samle lagene ved hjælp af perler, knapper og lignende. Man kan også lime syntetiske stoffer sammen med varme i punkter eller linjer, og man så kan selvfølgelig bruge mange andre sting end forstinget til sammensyningen.

Quiltning er en meget gammel teknik, der menes at stamme fra Orienten. Men formentlig har man syet stofstykker sammen lag på lag så længe, som man har fremstillet tekstiler.

Man har fundet en udskåret elfenbensfigur af en egyptisk farao fra ca. 3400 f.v.t., som bærer en kappe med en udsmykning, der menes at vise quiltning. I Europa var quiltning kendt i middelalderen, hvor man brugte quiltede køllerter som et billigere alternativ til de sædvanlige, som var af læder. I samme periode brugte man også quiltede dragter som varmende og isolerende beklædning til både mænd og kvinder. Fra 1600- og 1700-tallet er der bevaret overdådigt quiltede dragter på både danske og europæiske museer.

De tidlige europæiske emigranter fra De Britiske Øer tog traditionen med at sy stofstumper sammen i geometriske mønstre med sig til deres nye liv i Nordamerika. Man udnyttede nøjsomt det, man havde, og husholdningens kasserede tøj og stofrester blev syet om til store tæpper i patchwork, som efterfølgende blev quiltet. De blev især brugt som sengetæpper. Men de fik også et særligt æstetisk udtryk, og de blev et billede på nybyggerkvindernes nøjsomhed, opfindsomhed og hverdagsæstetik.

• patchwork
• trapunto