At blive "lagt på en prokrustesseng" er et metaforisk udtryk, som beskriver, at noget med vold og magt skal indpasses i en ramme, hvor det ikke hører til.
I græsk mytologi var Prokrustes en landevejsrøver og bølle, som mishandlede vejfarende ved at lægge dem på en seng, der var for stor eller for lille, og derefter tilpasse personen til sengen (i stedet for omvendt): Var personen for stor til sengen, skar Prokrustes de dele væk, som rakte ud over sengen. Var personen for lille til sengen, bearbejdede og strakte han vedkommende, indtil sengen var fyldt ud.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.