Piskeedderkopper er en orden af flade, langbenede arachnider (spindlere). Den omfatter ca. 282 arter, som hovedsagelig er udbredt i troperne og subtroperne; i Europa kendes en enkelt mindre art, Charinus ioanniticus, fra de græske øer Rhodos og Kos. Det er nataktive dyr, der om dagen gemmer sig i klippesprækker, under sten og bark og i huler.
Faktaboks
- Videnskabeligt navn
-
Amblypygi (orden)
De fleste arter har et benspænd på 5-16 cm. Alle arter er flade og har en todelt krop. De forreste par ben er ekstraordinært lange, og ligner 'piske'; de bruges som 'antenner' til at registrere bytte, når dyrene jager om natten. Det er disse lange ben, som har givet gruppen det danske navn piskeedderkopper. De benlignende pedipalper, som er placeret foran første benpar, er todelte, lange, og ofte forsynet med kraftige torne. De bruges til at gribe bytte, der registreres af de forreste par ben. Når byttet er grebet, føres det til munden og fortæres. Piskedderkoppenes munddele ligner edderkoppernes, men de har ingen gift. De mangler også edderkoppernes spindevorter og kan derfor ikke producere silke.
Sædoverførsel er indirekte fra han til hun og sker via en sædpakke (spermatofor), som hannen afsætter på underlaget, og som hunnen derefter optager i sin kønsåbning. Æggene lægges i en ægsæk, som hunnen bærer på undersiden af bagkroppen, indtil æggene klækker. I den første tid efter klækningen bliver ungerne på ryggen af hunnen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.