permanent papir

De fleste hjem har gamle bøger i reolen med gulnede blade og bøger, hvor bladene er faldet ud af bindet, fordi papiret med tiden er skørnet. Ofte er der tale om god litteratur og vigtige bogudgaver, som bare ikke længere tåler almindelig brug. Problemet har sin hovedårsag i meget papirs medfødte indhold af surt og lysfølsomt træstof (lignin), idet den slags papir er baseret på mekanisk formalet nåletræ, som har en meget lav pH-værdi.

Det begyndte tidligt i 1800-tallet med maskinfremstillet papir, som erstattede tidligere tiders linnede klude (bomuld, hør, hamp og lignende) som råstof til papir – og med brugen af sur alunharpikslim til oplimning af det træholdige papir – i stedet for tidligere tiders ph-neutrale, animalske lim. Og forringelsen fortsatte efter ca. 1860 med mineralske tilsætningsstoffer – bl.a. ler – i papirmassen (pulpen), hvad der løsner dens fibre, men gjorde papiret bedre egnet til industrialismens nye, hurtiggående trykpresser.

Billigt, træholdigt papir var ikke blot et resultat af industrialismen. Ved at være forudsætningen for den nye tids reklame- og emballagetryk – som igen var masseproduktionens vigtigste forudsætning for at være rentabel – var det selve forudsætningen for industrialismen.

Desværre havde industrialismens masseproduktion krævet så billigt papir, at papirfabrikkerne prioriterede en mekanisk forarbejdning af træet til pulp – i stedet for at beholde den gammeldags, lidt dyrere kemiske kogning af træet, hvorved man kunne slippe af med det meste af ligninet (træstoffet) og få papir af renere cellulosefibre. Det nye "træfri" papir kunne derfor prismæssigt ikke konkurrere med det træholdige, som så kom til at dominere markedet inklusive bogmarkedet – helt frem til vore dage.

Den indflydelsesrige danske træskærer (xylograf) Frederik Hendriksen (1847-1938) var med en berømt forsideartikel i Politiken den 26 september 1884 den første fagmand i Norden, som offentligt gav udtryk for en bekymring over brugen af det dårlige papir til i øvrigt gode bøger. Uden helt at vide, hvad årsagen kunne være, skrev han profetisk i Politiken at ”Der er Grund til at tro, at Papiret nuomstunder, der ser fint, glat og elegant ud, vil se værre ud om et eller to Aarhundreder”.

En stikprøveundersøgelse af bøger fra mellem 1850 og 1965 opbevaret i de nordiske nationalbiblioteker i 1960'erne viste en udbredt grad af forsuring og fysisk nedbrydning af bøgernes papir. Undersøgelsen – gennemført af ISOs forskningschef på området, civilingeniør Ivar A.L.Hoel (1943-) – drager også sammenligning med identiske bøger opbevaret i Library of Congress og dokumenterer forsuringens store afhængighed også af klimatiske forhold og af luftfugtigheden i bibliotekerne.

I 1990'erne ændrede situationen sig. Bogpapir af forholdsvis ren cellulose – udvundet ved kemisk kogning af træmassen – er i dag det almindeligste. Selv printerpapir kan i dag produceres som "permanent".

Moderne papir består typisk af sammenfiltede cellulosefibre, et imprægneringsmiddel (syntetisk lim), farvestof, eventuelt en alkalireserve (fx kridt) og eventuelt basiske, overfladeforbedrende stoffer (fx kridt og latex til coatede kvaliteter).

En amerikansk standard fra 1984 og 1992 (genbekræftet 1997) specificerer en række vigtige krav, som fra 1987 derefter blev bearbejdet i en dansk-svensk-norsk komité under det internationale standardiseringsorgan ISO og i 1994 udmøntet i standarden ISO 9706, den internationale standard for permanent papir.

ISO 9706 gælder for både uglittet, glittet og "coated" papir. Med ordet ”permanent” mener man omkring 200 år. Det er blot en tredjedel så lang tid som det stadigt hvide og stærke kludepapir i 1400-tallets bøger foreløbigt har vist sig at holde. Egentlig et beskedent krav!

Permanent papir skal if. de kemiske krav i ISO 9706 være:

1. Syrefrit og modstandsdygtigt overfor luftens syrepåvirkning. Det kræver at papiret indeholder maksimalt 2 % lignin (Kappatal maks. 4,9) og mindst 20 gr. syreneutraliserende alkalireserve (fx kaliumkarbonat) pr. kilo. Endvidere skal pH-værdien på produktionstidspunktet ligge mellem 7,5 og 10,0.
2. Stærkt nok til almindelig brug og håndtering fx af en hyppigt benyttet bog. Det kræver, at at det er rivefast i en hvilken som helst retning (maskin- eller tværretning), hvilket for papir med en gramvægt på fx 70 gr. lever op til en målt rivestyrke på mindst 350 mN.

Det første krav er umuligt at indfri med traditionelt, træholdigt papir. Imidlertid er der siden standardens fremkomst lanceret papir fremstillet af mekanisk træmasse i særlig kemisk og termisk forarbejdning, hvorved ligninet er bibeholdt – men neutraliseret (TMP – termomechanical pulp og CTMP – chemotermomechanical pulp). Dette papir overholder endnu ikke fuldtud kravene i ISO 9706, men er under udvikling.

En kommende revision af ISO 9706 vil skulle tage stilling til, om ikke overgrænsen for ligninindhold kan hæves for den slags papir. Fordelene herved skulle være dels at udnytte helt op imod 90 % af træmassen – modsat de ca. 40 %, der kan nyttiggøres i træfrit papir – dels at den slags papir er billigere og har en miljøgevinst.

Hvad angår det andet krav – kravet til papirets styrke i en bog – kræver ISO 9706 en vis minimal rivestyrke. Derudover vil kravene til styrke kunne variere lidt efter hvilket formål papiret benyttes til. Fx vil mange børnebøger kræve høj rivestyrke. Til bøger er også papirets foldestyrke vigtig, afhængigt af om bogen skal bruges ofte, som fx mange opslagsværker, eller om bogen er fx en skønlitterær roman, der kun gennemblades et begrænset antal gange. Der findes standardiserede, tekniske metoder til måling af foldestyrke (falsetalsmåling). En alternativ, meget enkel og hurtig måde for en bogforlægger til at tjekke det papir, der påtænkes brugt til en bog, er ved folde et lille stykke af papiret i henholdsvis "baneretningen" og "tværretningen", indtil det flækker.

Karakteristisk for maskinfremstillet papir er som nævnt, at pulpen under fremløbet på maskinen orienterer fibrene i maskinens bane-retning, så papiret bliver stærkere i den retning – men også kan flækkes lettere netop i den retning. Til bøger skal baneretningen derfor gå langs med bogryggen; ellers vil bogen ikke så let kunne lukkes og bladene bliver stive. Papir til falsning og tryk bestilles hos leverandøren i enten ”smal eller bred bane”, afhængigt af trykarkenes afsluttende foldning til bogens format. Rivestyrken bliver derved bedst mulig i baneretningen og bedst mulig på tværs.

Statens Arkiver kræver, at papir beregnet på det offentliges allervigtigste dokumenter stiller lidt mere specielle krav til papiret end DS/ISO 9706. Reglerne er udformet i ISO-standard, ISO 11108: 1996 Information and documentation – Archival paper – Requirements for permanence and durability.

Bevaringsværdigt papir skal kemisk og fysisk være stabilt, lige så længe som man ønsker det bevaret og benyttet. ISO 9706 viser– i den dansksprogede version, DS/ISO 9706 – en kort liste over bogkategorier, som det er særlig vigtigt at sikre trykt på langtidssikret papir. I alle tilfælde er der tale om bøger, som af forlæggeren eller forfatteren er tiltænkt et langt liv, eller som erfaringsmæssigt bevares i biblioteker og private bogsamlinger, fordi de repræsenterer et vigtigt og tidligt stadium i et skønlitterært eller videnskabeligt forfatterskab.

Det drejer sig om:

• A/ førsteudgaver af danske skønlitterære forfatteres og komponisters værker
• B/ videnskabelige monografier og tidsskrifter
• C/ samlede og/eller videnskabelige udgaver af danske forfatteres og komponisters værker,
• D/ klassisk litteratur i dansk oversættelse,
• E/ referenceværker, som kan få blivende betydning,
• F/ lov- og domssamlinger.

Papir, der overholder ISO 9706, kan mærkes med et særligt symbol, der trykt sammen med en bogs kolofonoplysninger med en anbefalet, minimal cirkeldiameter på 6 mm, kan tjene forlæggerens markedsføring og være til oplysning for bogkøberen. Symbolet ser ud som til højre ved denne artikel.

Hverken forlag eller trykkerier har apparatur, viden eller tid til at kontrollere, om det papir de modtager fra grossisten overholder ISO 9706. Grossisten må indhente papirfabrikkens garanti. Og på papirfabrikken har de både apparatur og ekspertise og kender i forvejen alle kemiske og funktionelle egenskaber ved deres produkter.

Et ofte stillet spørgsmål er, om papir både kan være permanent – i betydningen produceret efter kravene i ISO 9706 – og være ”miljørigtigt”. Og det kan det, med et vist forbehold. Problemet er, hvilken slags miljø papiret skal tilgodese. Er det overholdelsen af miljøkrav i fabrikationsprocessen – som garantimærkes med det nordiske Svanemærke eller ISO 9000-godkendelse for fabrikkens vedkommende – eller er det hensynet til at bruge mindst mulig naturtræ til fremstillingen, som berettiger til at kalde papiret genbrugspapir?

Papir kan udmærket fremstilles, så det både overholder ISO 9706 og kravene til miljømærket Svanen, der godkender fabrikkens fremstilling af papiret, når det ikke indeholder tungmetaller eller farlige kemikalier og ikke afgiver disse efter brug, endvidere ikke på noget tidspunkt bidrager til nedbrydning af atmosfærens ozonlag og endelig ikke medfører varig forurening ved forbrænding. Et problem har i de sidste 200 år været, at trykpapir for at blive hvidt kræver blegning, hvortil der tidligere brugtes klor eller klorkalk, der slipper ud i naturen som miljøgift. Godt, hvidt papir bleges i dag med enten klordioxyd, hydrogenperoxyd eller oxygen og oplimes med pH-neutrale, syntetiske limtyper, hvilket har løst problemerne.

Uanset det permanente papirs mange kvaliteter er der stadigt meget godt at sige også om det træholdige papir. Dets lave gennemskinnelighed selv ved meget lav gramvægt gør det således velegnet til avistryk, accidenstryk og lignende, og det var i 1930'erne en afgørende forudsætning for den moderne ”paperback”, der fik sin debut med bl.a. Penguin-bøgerne i 1935 og hertillands med ”billigbøger” som fx Albatros-bøgerne i 1946.

Papirs brugsegnethed afhænger imidlertid også af andre forhold end papiret selv. Dets opbevaringsforhold spiller en stor rolle. De helt ideelle forhold for opbevaring og bevaring af papir i bøger er specificeret i DS/ISO 11799: 2004 Information og dokumentation – Krav til opbevaring af arkiv- og biblioteksmaterialer. Standarden opstiller krav til opbevarings- forhold for både papirdokumenter og de fleste andre biblioteks- og arkivrelevante dokumentmaterialer og anses for følgende: Temperaturforhold mellem 2 og 18^o C, kun varierende ± 1 gr. dagligt. En relativ luftfugtighed hvor papiret opbevares på mellem 30 og 45 % med en tolerance på ± 3 %.

De krav er umulige at overholde i et almindeligt bibliotek – endsige i et privathjem – men tallene kan tjene som pejlemærker for den ideelle tilstand. Hvad der kan sørges for begge steder er fravær af direkte lysindfald, reguleret temperatur og god udluftning i lokalet, når luftfugtigheden udendørs ikke er ekstrem høj. Under sådanne forhold vil velproducerede bøger normalt holde deres tid ud.

• papir
• Frederik Hendriksen
• Forening for Boghaandværk
• bog

• DS/ISO 9706: 1994. Information og dokumentation. Papir til dokumenter – Krav til opnåelse af permanens. (Dansk udgave af ISO 9706 ved Dansk Standard S24u10/Poul Steen Larsen)
• Hannover, H.L. og Sigurd Smith: Papirfabrikation. Gjellerup Forlag. 1934
• Hoel, Ivar A.L.: Bevaring af dokumenter. Det teoretiske grundlag. Helsingfors: Nordinfo, 1999. (Nordinfo Publikation 42)
• Hoel, Ivar A.L.: Papirnedbrydning. En undersøgelse af papirsurhed og papirstyrke i nordiske bøger 1850-1985. Det Kongelige Bibliotek, 1987 (Forskningsrapporter 1)
• Häkli, Esko (Red.): Ingen Dag utan Papper. Om papper och dets roll som kulturbärare. Söderströms. Atlantis. Borgå, 2008.