Pelikaner er en familie af store, tunge vandfugle med meget store næb og strubeposer. De blev tidligere regnet til de årefodedes orden, men DNA-undersøgelser har vist, at de er nærmere beslægtede med hejrer og ibiser, og sammen med dem henregnes de i dag til ordenen Pelecaniformes. Der kendes kun en enkelt slægt, Pelecanus, med i alt otte arter. Pelikanerne er vidt udbredt i overvejende tropiske og subtropiske områder, hvor de lever i søer og ved havkyster.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kommer af græsk pelekan, måske af pelekys 'økse', om næbbets form.
- Også kendt som
-
Pelecanidae
De bliver 105-185 cm lange med en vægt på 3,5-15 kg. Fjerdragten er hovedsagelig hvid (to arter er brune), og vingerne er lange og brede. Flyvende flokke danner ofte V-formation eller linjer, hvor fuglene synkroniserer serierne med vingeslag og perioderne med glideflugt.
Særlig karakteristisk for pelikanerne er det kolossale næb med et langt, lige og fladt overnæb og et fleksibelt undernæb, der udspænder en meget elastisk strubepose. Næbbet bruges som en fælde ved fangst af fisk, som udgør langt den overvejende del af føden. Når den svømmende fugl fører det åbne næb gennem vandet, spiles strubeposen ud til en stor sæk; når hovedet siden løftes, løber vandet hurtigt ud af den.
Fangede fisk sluges normalt med det samme; posen er altså ikke beregnet på opbevaring eller transport af fisk. De fleste pelikaner fisker tit i velkoordinerede grupper, hvor fuglene danner U-formation om en fiskestime og driver den ind på lavt vand. Den brune pelikan (Pelecanus occidentalis) fra Amerikas kyster afviger ved at jage flyvende og styrtdykke efter byttet.
Pelikaner yngler i kolonier, to af arterne anlægger rederne i træer, mens de øvrige bliver på jorden på beskyttede steder, som er fri for rovdyr. Kuldets 2-3 æg udruges af begge mager, som også deles om fodringen af de i begyndelsen nøgne unger. Efter tre uger slutter ungerne sig sammen i crèches, og 10-11 uger gamle er de flyvefærdige.
Tre pelikanarter er enkelte gange truffet i Danmark. Krøltoppet pelikan (Pelecanus crispus) fra Sydøsteuropa er truffet en enkelt gang, og der var formentlig tale om en vild fugl. Derimod var de to andre arter, som er iagttaget i Danmark, dvs. hvid pelikan (Pelecanus onocrotalus) også fra Sydøsteuropa samt rosapelikan (Pelecanus rufescens) fra Afrika, sandsynligvis undslupne fangenskabsfugle.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.