paralyse

Viljesstyrede bevægelser er afhængige af normal funktion i bestemte nerveceller i hjernebarken, af banerne fra hjernebarken til de motoriske forhornsceller i rygmarven, samt udløbere af de perifere nerver fra rygmarven til kropsmuskulaturen.

Paralyse kan opstå ved skade på en nerve, der forsyner en muskel, ved skade på selve musklen, eller ved skader i centralnervesystemet, der forhindrer aktivitet i bestemte nerver. Ved hjælp af elektriske undersøgelser (elektromyografi) kan det bestemmes, om skaden sidder i en nerve eller i en muskel.

Det findes to typer af lammelser:

• central eller spastisk lammelse med øgede senereflekser og Babinskis tegn
• perifer eller slap lammelse med svækkede eller ophævede senereflekser og muskelsvind

Spastiske lammelser ses særligt ved slagtilfælde, multipel sklerose, hjernesvulster og cerebral parese. Slappe lammelser ses særligt ved poliomyelitis, polyneuropati og skader af perifere nerver.

Prognosen vil afhænger af årsagen, men ved begge typer af lammelser kan der komme betydelig bedring, eventuelt en fuldstændig normalisering. Systematisk fysioterapi er en vigtig del af behandlingen.

• lammelse
• parese