pacemaker

Pacemaker med tilhørende ledning. Den frie ende af ledningen, som bærer modhager, sættes fast i højre hjertekammer. Pacemakeren måler 33 mm×33 mm×6 mm og har en vægt på 12,8 g.

Pacesetter AB.

Licens: Begrænset anvendelse

Pacemaker er en implanteret elektronisk enhed, der kan erstatte den normale impulsdannelse i hjertet for at opretholde hjertets rytmiske funktion. En pacemaker består af et batteri, indbygget elektronik og en eller flere ledninger, som forbinder batteriet med hjertemuskulaturen. Pacemakeren overvåger hjerterytmen og kan derfor aktiveres når elektronikken konstaterer, at der er et behov.

Faktaboks

Etymologi: Ordet pacemaker kommer af engelsk pace i betydningen 'skridt, regelmæssig gang' og make 'gøre'

Pacemakeren placeres under huden oftest nogle centimeter under venstre kraveben. Ledningerne føres gennem en blodåre til hjertet.

Pacemaker

Af Lex/Created with Biorender.com.

Licens: Begrænset anvendelse

Komponenter

Batteriet indopereres under huden under kravebenet. Det er ca. 4 centimeter stort og vejer kun 20-40 gram. De elektroder, der forbinder enheden til hjertet, føres gennem blodårene. Batteriet løber tør for strøm efter 6-10 år, hvorefter det skal udskiftes. Elektroderne holder væsentligt længere.

Typer

Der er mange typer pacemakere, og indstilling af pacemakeren til den enkeltes behov og efterfølgende kontrol kræver betydelig erfaring og avanceret udstyr.

Micra®-pacemakere er små, på størrelse med en vitamintablet, ledningsfri og implanteres direkte i hjertet. Denne type pacemakere er kostbare og anvendes kun eksperimentelt.

Anvendelse

Behandling med pacemaker anvendes ved udtalt langsom puls eller ophør af hjerteaktion.

Ved sinoatrialt blok paces i højre forkammer, og der anvendes kun en enkelt elektrode. Ved totalt hjerteblok paces i højre forkammer og højre hjertekammer for at synkronisere sammentrækningen af kamrene, således at forkamrene aktiveres lidt før hjertekamrene.

Hjertesvigt og grenblok

Hos personer med hjertesvigt og grenblok trækker det ene hjertekammer sig sammen (kontraheres) før det andet. Det er uhensigtsmæssigt, idet en normal funktion kræver, at de to hjertekamre kontraheres samtidigt. Den manglende synkronisering kan genskabes ved samtidig pacing i i begge hjertekamre (biventrikulær pacing). Det har vist sig at denne behandling har god effekt hos personer med hjertesvigt og grenblok.

Sikkerhed

Pacemakeren forstyrres ikke af metaldetektorer i lufthavnen. Kraftige magnetfelter bør undgås. Det indebærer også MR-scanning. Kortbølgebehandling nær batteriet ved fysioterapi og ophold under kraftige radiosendere og i kraftige magnetfelter skal undgås.

Historisk baggrund

Den første pacemaker blev indopereret i 1958 i Stockholm ved åbning af brystkassen. Siden 1960'erne blev ledningen indopereret gennem en blodåre under det ene kraveben. Fra 1970'erne anvendes ofte to-kammerpacemakere, som har to ledninger forbundet med henholdsvis højre hjertekammer og højre forkammer, og senere også tre-kammerpacemakere, som har elektroder i højre forkammer samt højre og venstre hjertekammer.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Den Store Danske

Støttet af:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

3. december 2025, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Jensen, Gorm Boje; Wennevold, Alf: pacemaker i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/pacemaker

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Rytme- og ledningsforstyrrelser i hjertet

Gorm Boje Jensen

Professor, tidligere overlæge, dr.med., Bispebjerg Hospital