Sinusknuden udsender elektriske impulser, der under normale omstændigheder kontrollerer hjerterytmen. Signalet bevæger sig fra sinusknuden gennem atrioventrikulærknuden (AV-knuden) gennem det His'ske bundt til højre og venstre ledningsgren. Grenblok skyldes forstyrret impulsledning i enten det højre eller venstre ledningsbundt i hjertets septum.
Drj.
Licens: CC BY SA 3.0

Grenblok er en forstyrrelse af den elektriske impuls, der får hjertekamrene til at trække sig sammen. Tilstanden kan opdeles i højre- og venstresidigt grenblok. Højresidigt grenblok er oftest godartet, mens venstresidigt grenblok som regel er et tegn på hjertesygdom.

Hjertets impulsledningssystem og grenblok

Det normale hjerteslag starter i sinusknuden øverst i højre forkammer. De elektriske signaler (impulserne), der får hjertemuskelcellerne til at trække sig sammen, breder sig ned gennem forkamrene og trænger ind i AV-knuden, der er placeret mellem forkamre og hjertekamre. Derfra føres impulserne gennem det His'ske bundt, der deler sig i to hovedgrene: højre og venstre ledningsgren. Impulserne når samtidig frem til de to hjertekamre, og aktiveringen af hjertekamrene foregår synkroniseret gennem ledningsgrenene. Hvis en ledningsgren er afbrudt eller impulsen forsinkes gennem ledningsgrenen, vil aktivering af det tilsvarende hjertekammer forsinkes, hvilket leder til forandringer i det elektrokardiografiske (EKG). Dette fænomen kaldes grenblok.

Grenblok kan være permanente eller situationsbestemte. Et ekstra slag, der kommer fra forkamrene (supraventrikulær ekstrasystole), kan komme så tæt på det forrige slag, at ledningssystemet endnu ikke er klar til at modtage impulsen og sende den videre til hjertekamrene. Impulsen vil da blokeres og standses. Hvis én gren leder og den anden blokerer, vil dette ekstraslag vise grenblok. På fagsprog kaldes dette aberrant (afvigende, unormal) overledning. Det samme kan opstå, når hjertet slår meget hurtigt, ved anstrengelse eller ved andfaldsvis hjertebanken. Højresidigt grenblok er den mest almindelige form for aberrant overledning.

Højresidigt grenblok

Ved højresidigt grenblok sidder ledningsforstyrrelsen i højre ledningsbundt i hjertets skillevæg (septum), der leder impulser til højre hjertekammer.

Årsag

Højre ledningsgren afgår fra det His'ske bundt højt på hjertets septum mellem hjertekamrene. Den løber som en samlet streng ned på siden af højre hjertekammer og deler sig i smågrene, der forsyner hele hjertekammermuskulaturen. I fostertiden undergår septumområdet midt i hjertet forandringer, og nogle spædbørn har højre grenblok ved fødslen. Medfødt højresidigt grenblok har som regel ikke helbredsmæssige konsekvenser. Erhvervet højresidigt grenblok opstår senere i livet og skyldes oftest degenerative forandringer i ledningssystemet, men kan også forekomme akut ved blodpropper i lungekredsløbet eller hjertet.

Forekomst

I en stor dansk undersøgelse havde lidt over 1 % af mænd og 0,5 % af kvinder højresidigt grenblok. Forekomsten er højest hos ældre mennesker og hos personer med diabetes, højt blodtryk og KOL.

Ved degenerativ sygdom i hjertets ledningssystem forekommer højresidigt grenblok ofte i kombination med partielle defekter i venstre ledningsgren, herunder hemiblok og fasikelblok.

Konsekvens og behandling

Personer med højre grenblok har ingen gener af det, og behandling er ikke nødvendig.

Højre hjertekammer pumper blod gennem lungerne. I lungekredsløbet er der forholdsvist lavt tryk og lav modstand. Venstre hjertekammer har kraftigere muskulatur og hjælper højresiden med at pumpe blod, hvilket bevirker, at højre grenblok kun har minimale konsekvenser for blodomløbet. Grenblok opstået senere i livet betyder, at der er et sket skade på hjertet, hvilket øger sårbarhed for yderligere skade. Risikoen for fremtidigt hjerteanfald og senere behov for pacemaker er 1,5–2 gange højere sammenlignet med personer med et normalt ledningssystem, især hvis grenblokket er kombineret med venstresidigt fasikelblok.

Inkomplet højre grenblok

Inkomplet højresidigt grenblok er et fænomen, hvor elektrokardiogrammet (EKG'et) viser et mønster i QRS-komplekset, der ligner højresidigt grenblok, men viser ingen forsinkelse af aktiveringen af højre hjertekammer. Inkomplet højresidigt grenblok er helt uskyldigt og kræver ingen behandling eller opfølgning.

Venstresidigt grenblok

Venstre hovedgren afgår fra det His'ske bundt fra den øvre del af hjertets skillevæg og deler sig tidligt i en forreste og bageste del, såkaldte fasikler. Blok i henholdsvis forreste og bagerste fasikel giver karakteristiske elektrokardiografiske mønstre. Venstresidigt grenblok kan skyldes skade på begge fasikler og er næsten altid et tegn på hjertesygdom.

Forekomst

Venstresidigt grenblok forekommer hos knap 0,1 % af befolkningen, men ses hos omkring ⅓ af personer med hjertesvigt.

Årsag

Venstresidigt grenblok kan skyldes forstørrelse af venstre hjertekammer, der medfører øget stræk af muskelvæggen, hvorved ledningsgrenen overstrækkes. Hjertemuskelskade med kammerudvidelse kan eksempelvis skyldes hjerteinfarkt, højt blodtryk, kardiomyopati, infektioner samt aflejringssygdomme. Hjerteklapfejl disponerer også for tilstanden.

Diagnostik

Når venstresidigt grenblok opdages, undersøges personen for at finde en eventuel årsag til grenblokket og derved afgøre, om personen skal sættes i behandling.

Nyopstået venstresidigt grenblok, der optræder sammen med brystsmerter tyder på, at der er opstået en blodprop i hjertet. Diagnosen kan bekræftes ved måling af specifikke hjerteenzymer (troponiner) i blodet, som vil være forhøjede ved en blodprop.

Venstresidigt grenblok mærkes ikke, men hjertet arbejder mindre effektivt end normalt. Ekkokardiografi og MR-undersøgelse af hjertet kan bidrage til at afklare årsagerne til grenblokket.

Når højre og venstre hjertekammer slår samtidig, spændes skillevæggen mellem disse. Når sammentrækningen i kamrene derimod ikke er i fase, som ved grenblok, vil skillevæggen blafre fra side til side og hindre effektiv tømning af hjertekamrene. Dette kan føre til hjertesvigt.

Behandling

Venstre grenblok behandles ikke, hvis personen er velbefindende. Ved symptomgivende hjertesvigt kan der være effekt af såkaldt resynkroniseringsbehandling. En pacemaker, der har en ledning til hvert hjertekammer, placeres, så den stimulerer kamrene til at trække sig sammen samtidigt. De fleste har god gavn af denne behandling, men har dog ikke effekt hos alle.

Hemiblok

Hvis enten den venstre forreste eller bageste grenbundt svigter, mens den anden leder normalt, kaldes det hemiblok eller fasikelblok. Karakteristiske forandringer kan ses på EKG'et og omfatter bredere QRS-komplekser og retningsændring i udslagene. Forreste venstre hemiblok er almindeligt forekommende og er som regel ikke symptomgivende, hvorfor den ikke behandles. Bageste venstre hemiblok er sjældent forekommende, og her ledes ofte efter en underliggende årsag.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig