Neurokirurgi er den kirurgiske behandling af sygdomstilstande i nervesystemet og tilstødende støttevæv. Området indbefatter al kirurgi inden for kraniet samt kirurgisk behandling af sygdomme i rygmarv og afgående nerverødder, mens den øvrige rygsøjlekirurgi og den perifere nervekirurgi varetages i samarbejde med det ortopædkirurgiske speciale.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af forleddet neuro- 'vedrører nerver og nervesystemet' og kirurgi

Også kendt som

hjernekirurgi

De vigtigste medicinske samarbejdspartnere er specialerne neurologi, neuroanæstesi, reumatologi, onkologi, infektionsmedicin og pædiatri. Den strukturelle udredning af nervesystemets sygdomme varetages af landets neuroradiologiske afdelinger, mens de mere funktionelle undersøgelser varetages i neurofysiologisk og nuklearmedicinsk regi. Neurokirurgi er et medicinsk speciale, som forudsætter mindst fem års speciallægeuddannelse efter turnustjeneste.

Neurokirurgi i Danmark

Der findes omkring 60-80 aktive neurokirurgiske speciallæger i Danmark. De er primært ansat på landets fire neurokirurgiske afdelinger (Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital) samt Rigshospitalet Glostrup og Middelfart Rygcenter, som er særligt dedikerede til behandlingen af slidgigtsbetingede rygsygdomme i hovedstadsområdet og Region Syd. Herudover finder neurokirurger ansættelse i militær- og akutmedicinsk regi, inden for hjerne- og rygmarvsskaderehabilitering samt inden for områderne privat rygkirurgi og forsikringsmedicin.

Virkeområde

Neurokirurgi er et varieret og højspecialiseret kirurgisk område, som tilbyder behandling inden for en række relativt sjældne tilstande hos voksne og børn. Neurokirurgisk behandling er fx aktuelt ved:

Den store bredde i faget gør, at subspecialisering er almindelig. Da neurokirurgi er et typisk universitetssygehusfag er mange neurokirurger også yderst forskningsaktive.

Kirurgisk teknik og hjælpemidler

Kirurgi på nervesystemet kræver høj præcision og avancerede kirurgiske værktøjer. Kirurgiske komplikationer kan være livstruende og/eller resultere i svære lammelser og sansetab. Derfor foregår mange neurokirurgiske operationer via snævre operationsindgange, så sundt nervevæv berøres så lidt som muligt.

Mikroskoper

Operationsmikroskop bruges ved de fleste neurokirurgiske indgreb. Operationsmikroskopet bevarer kirurgens dybdesyn og giver op til 40 gange forstørrelse af vævsstrukturerne samtidigt med, at det sikrer god belysning i operationsfeltet. I kombination med små, specialiserede mikroinstrumenter gør operationsmikroskopet, at neurokirurgiske indgreb kan udføres med høj præcision.

Exoskoper

Exoskoper er højopløseligheds-3D-kameraer, som kan visualisere det kirurgiske felt, så operatøren med 3D-briller kan operere i feltet med høj præcision.

Endoskoper

Det er også muligt at foretage kikkertkirurgiske indgreb på nervesystemets væskefyldte hulrum og visse slidgigtsforandringer i rygsøjlen. Man indfører ved disse operationer et kikkertrør (endoskop) ned mod det kirurgiske målområde, hvorefter man gennem endoskopet kan foretage den kirurgiske behandling med specielle instrumenter, som indføres gennem kikkertrøret.

Medicinske billeder

Medicinske billeder taget før operationen, som MR- og CT-scanninger, eller billeder taget under operationen, som MR-, CT- og ultralydsscanninger, kan bruges til navigation og såkaldt billedevejledt kirurgi for at sikre, at operatøren er opdateret om operationens forløb, fx hvor meget af svulsten, man har fjernet.

Neurokirurgiens historie

Behandling af åbne kraniebrud omtales i Edwin Smiths papyrus fra cirka 3500 fvt.
Edwin Smith papyrus
Af .

Kirurgi på nervesystemet har en lang historie. Papyrus Edwin Smith fra cirka 3500 f.v.t. omtaler åbne kranieskader. Fra yngre stenalder i Europa og fra den præcolumbianske tid i Sydamerika er der fundet kranier med tegn på operative indgreb. Instrumenter til at bore hul i kraniet (trepanation) er bevaret fra oldtiden.

Den første hjernetumoroperation blev udført i 1884 af Sir Rickman John Godlee (1849–1925). Patienten døde 28 dage senere. Blandt pionererne kan nævnes Sir Victor Horsley (1857–1916) i England, Sir William Macewen (1848–1924) i Skotland og Fedor Krause (1857–1937) i Tyskland. Den første tid var dødeligheden høj, op mod 50 %, mod en dødelighed på 1–2 % i dag.

Udviklingen af faget i begyndelsen af 1900-tallet blev særligt præget af den amerikanske neurokirurg Harvey Cushing (1869–1939). Eduard Busch (1899–1982) var den første danske neurokirurg. Den tyrkiske neurokirurg Mahmut Gazi Yaşargil (1925-2025) flyttede grænser for, hvad der kan opereres ved hjælp af operationsmikroskop og specialiserede mikroinstrumenter og regnes derfor som mikroneurokirurgiens far.

Dansk Neurokirurgisk Selskab

Dansk Neurokirurgisk Selskab varetager de faglige og videnskabelige interesser for neurokirurgi i Danmark. Selskabet er organiseret under De Lægevidenskabelige Selskaber og udøver sin virksomhed gennem bestyrelsen, hvor arbejdet består i afholdelse af videnskabelige møder, udarbejdelse af specialeplan for neurokirurgi i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samt varetagelse af den neurokirurgiske speciallægeuddannelse og udarbejdelse af de dertilhørende logbøger og målbeskrivelser. Dansk Neurokirurgisk Selskab fungerer ligeledes som høringsorgan for styrelser, råd og regioner.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig