Før lanceringen af IBMs ”personal computer” (PC) i 1981 blev betegnelsen mikrocomputer anvendt generelt for de mindste computere beregnet for én person. I kraft af IBMs markedsdominans og DOS som dominerede styresystem blev brugen af betegnelsen mikrocomputer marginaliseret.

En mikrocomputer indeholdt CPU og RAM og evt. yderligere enheder. Sekundært lager, tastatur, skærm og printer kunne være eksterne enheder.

Eksempler på mikrocomputere udover IBM’s PC var Apples maskiner, Commodore 64, Amiga og Regnecentralens mindste maskiner.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig