Kuskebuk, kuskebuk er en siddeplads på en hestevogn, hvorfra kusken med liner (tømmer) til hestene styrer vognen. Kuskebukken er fastgjort til vognens fading foran sæderne til passagererne, ladet til varetransport eller overbygningen til erhvervskørslen.

Faktaboks

Også kendt som

kuskesæde

Kusken sidder som regel til højre på bukken, fordi det venstre ben normalt er stærkere end det højre. Vi stiger også op på en herrecykkel fra venstre side, skriver Ib Møller. Et sværd hænger til venstre, for at man kan drage det med højre hånd, og derfor er det ikke i vejen, når man stiger op på kuskesædet. Højrepladsen giver også mere plads til at svinge pisken og vognbremsen sidder altid til højre.

De forskellige vogntyper har særlige kuskebukken (kuskesæder). Luksusvogne til personkørsel kan have afmonteret kuskebukken, når ejeren selv kører vognen. Vogne helt uden kuskesæde der køres af ejeren er ofte lette sportsvogne som jagtvogne, dogcarts og lignende. Større vogne til pragtkørsel med fire eller flere heste forspændt kan køres uden kusk à la d`Aumont af en forridder på bageste venstre hest (den nærmer).

De stive arbejdsvogne på landet kunne ligesom de såkaldte holstenske vogne have polstrede agestole ophængt i remme. En særlig type var den såkaldte doktorstol, der blev brugt når landsbylægen skulle køres ud til en patient.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig