krigskirurgi

Fotos fra Flyvestation Karups øvelsesterræn. Her kan ses den sanitetsfaglige del af den store årlige hærøvelse Brave Lion. Opstillede scenarier på felthospitalet medvirker til at træne de tilstedeværende sygeplejersker, læger og medics (tidl. sygepasser) i, hvordan de skal forholde sig i en skarp situation.

Felthospitalsøvelse

Af Freja Tylvad/Forsvarets Sanitetskommando.

Licens: Begrænset anvendelse

Krigskirurgi er den kirurgiske behandling af skader, som er opstået som følge af væbnet konflikt. Det kan både være skader på militært personel og civilbefolkning, der behandles med krigskirurgi. Ved behandling i væbnede konflikter er der ofte tilskadekomster af mange personer, hvilket kan overstige tilgængeligheden af sundhedsfaglige ressourcer. Krigskirurgi er præget af svære medicinske problemstillinger, som kræver innovativ tilgang hos militærlæger for at tilpasse sig forholdene på kamppladsen.

Krigstraumatologi

I krigskirurgien er kirurgen kun ledsaget af en anæstesilæge og skal kunne varetage behandling af flere patienter med mange samtidige skader på hoved, torso og bevægeapparat. Behandlingen foregår derudover med begrænsede ressourcer, fx på et felthospital. Dette er i modsætning til det civile sundhedsvæsen, hvor behandling forgår i teams, der består af flere specialer, herunder akutmedicin, ortopædkirurgi, mave-tarm-kirurgi, neurokirurgi, anæstesiologi og radiologi.

Prioritering

Krigskirurgen skal derfor være i stand til at triagere og prioritere patienterne efter liv og førlighed for at redde så mange som muligt under hensyntagen til ressourcer. Tilsvarende har krigskirurgen også mulighed for at indstille forsøg på behandling, når en persons skader overstiger mulighederne på et givent felthospital i forhold til mængden af tilskadekomne.

Krigsskader

Skaderne opstår som følge af krigshandlinger og kan direkte tilskrives krigens anvendte våbentyper samt indirekte påvirkning. Det er ikke ualmindeligt, at den enkelte tilskadekomne har flere skader lokaliseret forskellige steder på kroppen som fx både i hovedet og arme eller ben.

Skader fra projektiler

Projektiler fra maskingeværer, automatgeværer, pistoler og rifler, som forårsager skudsår, og fragmenter fra artilleri, mortérer, miner og granater giver de såkaldte penetrerende traumer, som er skader, der går igennem huden. Penetrerende traumer ses også fra droner, som forårsager skader fra fragmenter.

Skader ved eksplosioner

Eksplosioner kan forårsage skader, hvor legemsdele fririves fra kroppen, knoglebrud samt beskadigelse af syn og hørelse. Trykbølger opstået i forbindelse med eksplosioner kan medføre skade på de bløde væv, hvilket typisk forårsager indre blødninger i hjerne- og lungevæv, hvilket kaldes trykbølgelæsioner. Kraftige eksplosioner kan desuden være forbundet med varmeudvikling og brand, hvilket fører til brandsår og omfattende, svære vævsskader.

Andre risici

Operationsstue ved fronten under 2. Verdenskrig.

Operationsfaciliteter (1943)

Af Ukendt/U.S. National Archives and Records Administration.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Fælles for krigsskader er at de opstår i urent miljø med stor risiko for forurening af sårrene, både med organisk og ikke-organisk materiale. Forureningen kan medføre komplicerende sårinfektioner, som oftest er betinget af bakterier, der er resistente overfor almindeligt anvendt antibiotika. Det giver en risiko for, at der opstår blodforgiftning (sepsis).

Krigskirurgiens principper

Den medicinske læring fra håndtering af sårede i krig har ført til læresætningen:

Rette behandling på rette sted og til rette tid.

Prioriteten på kamppladsen er derfor at standse en livstruende blødning med kompression i form af enten trykforbinding eller tourniquet (knebelpresse) samt sikring af luftveje. Hurtig evakuering til kirurgisk behandling på felthospital indenfor en time efter skaden har historisk vist sig særdeles effektivt i forhold til at redde liv.

Nyere tids konflikter, fx krigen i Ukraine og i Gazastriben, har dog vanskeliggjort hurtig evakuering, og sanitetssoldaterne udfordres nu af behov for at kunne varetage behandling og pleje i felten over længere tid med bl.a. smertestillende medicin, infusionsvæsker, blodkomponenter og bredspektret antibiotika. Dette stiller om muligt endnu højere krav til den efterfølgende kirurgiske behandling, der i første omgang skal stabilisere og redde patientens liv, mens den endelige kirurgi udføres ved sekundær operation eller endda tidligst på hospital udenfor krigszonen. I efterforløbet heraf varetages evt. protesekirurgi og rehabilitering.

Organisering

I Danmark råder Forsvarets Sanitetskommando over en mindre fastansat lægefaglig stab samt en større sundhedsfaglig reserve. Krigskirurger vil typisk udvælges fra sidstnævnte gruppe for at sikre, at disse besidder nødvendig kirurgisk erfaring og daglig rutine fra det civile sundhedsvæsen. Erfaringen er suppleret med træning i krigskirurgi og andre militærfaglige kompetencer fra Forsvaret for at kunne indsættes i ramme af bataljon eller brigade enten under dansk eller international ledelse.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Matthias Zaccarin (Aarhus Universitetshospital)

Artiklen indeholder tekst fra:

Den Store Danske

Støttet af:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

4. december 2025, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Zaccarin, Matthias: krigskirurgi i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/krigskirurgi

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Militærmedicin

Matthias Zaccarin

Formand, overlæge, Aarhus Universitetshospital